Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold

22 flydelse paa Landenes Høide, ligesom de ogsaa ved at forvandle Fjorde til tørtliggende Dale og ved at sammen- knytte Øgrupper og tidligere Havbunde paa forskjellig Maade med Fastlandet (Omegnen af Limfjorden og Isse- fjorden) indvirke betydeligt paa dettes Størrelse og Kyst- omrids, men for Landenes Overfladeforhold i strengere Forstand kunne de ikke antages at have Betydning og blive derfor hellerikke her Gjenstand for nogen særlig Undersøgelse Af langt mindre Vigtighed for Udtydningen af Overfladeforholdene end de ovenfor omtalte Hævninger ere de meer eller mindre omfattende Sænkningsphæ- n om en er, med hvilke Geognosien gjør os bekjendt, thi hvad de seculære Sænkninger angaaer, paa hvilke Grønland1) og efter den Darwinske Theori ogsaa det stille Hav afgive Exempler, saa have de ganske vist en stor Indflydelse med Hensyn til Fordelingen af Hav og Land, med Hensyn til Landenes Høideforhold, Størrelse og Kystomrids men derimod ikke directe paa Overfladens Former, og hvad de mere pludselige, locale Sænkninger angaaer, da turde de i det Hele baade være for sjeldne og for lidet omfattende til at kunne have nogen betyde- ligere orograpliisk Interesse. Hyppigst synes de at ind- træffe i vulcanske Lande, og som et Par mærkelige Ex- empler paa saadanne kunne anføres Sænkningen af den berømte Siddims Dal i Palæstina, der gav Anledning til Dannelsen af det døde Hav2), og den store Sænkning paa Nifon i Aaret 285 f. Chr., hvorved Søen Mitsu-Umi fremkom samtidigt med Hævningen af Vulcanen Fusi3), i) Pingel. Leonliard ogBronn: Jahrb. f. Min. 1837. p. 339, 40. 2) Daubeny: Die noch thai, und erlosch. Vulc. 1851. p. 202. 3) Humboldt: Central-Asien. I. 1844. p. 670.