Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold 1866

24 Udfyldninger, hvortil den nødvendigviis maatte give An- ledning, have de oprindelige Terrainforhold undergaaet de mangfoldigste Forandringer og ere for Øieblikket meer eller mindre at betragte som Ruiner af de under For- tidens Jordrevolutioner opførte Bygninger. Da Massernes Modstandsevne ikke er eens, og Degradationen hellerikke har virket med samme Kraft overalt, har den hidført meget forskjellige Resultater med Hensyn til Terrainfor- holdenes Beskaffenhed, og medens det ikke kan nægtes, at den mange Steder har bidraget betydeligt til at gjøre disse simplere, har den paa andre udøvet sine nedbi’ydende Virkninger mere uregelmæssigt og endogsaa frembragt betydelige Formforskjellighedei’, hvor saadanne ikke op- rindeligt vare tilstede. Geognosterne pleie at adskille Degradationen som chemisk og mechanisk, af hvilke den første, der ogsaa benævnes Forvitringen, viser sig i en Opløsning af Bjergarternes mineralogiske Bestanddele un- der Luftens og Fugtighedens Indflydelse; den mechaniske Forstyi’relse derimod, som hidføres af Frosten og Meteor- vandet, Floderne og Havet, viser sig i en væsentligt af Sammenhængsforholdene afhængig Nedbrydelse eller Bort- skylling og turde utvivlsomt spille den vigtigste Rolle i det store Ødelæggelsessystem, hvis almindelige Opgave det er, at forvandle Jordens Bjerglande til Sletter. Den mechaniske Degradation, hvis Betydning for Overfladeforholdene vi først ville undersøge, er i sine Virkninger altsaa væsentligt afhængig af den større eller mindre Sammenhængskraft hos de forskjellige Dannelser, der sammensætte Jordskorpen. Bjergarternes forskjellige Haardhed, Gjennemspaltninger og Lagstilling spille i saa