Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold 1866

25 Henseende en væsentlig Rolle, og det lader sig i Al- mindelighed paastaa med fuldkommen Gyldighed, at jo større Haardhed de ere i Besiddelse af, jo mindre de have lidt ved Gjennemspaltninger, og jo mere Lagstil- lingen udelukker en Indvirkning paa Lagenes Gjennem- snit, desto bedre ere de i Stand til at modstaae Degrada- tionens Indflydelse, medens de derimod desto lettere ville ødelægges jo løsere eller blødere de ere, jo stærkere de ere gjennemspaltede, og jo hyppigere Lagenes Brudflader ligge blottede. Haardliedens Indflydelse er navnlig meget iøinefaldende. Overalt, hvor haardere og blødere Dannelser vexle med hinanden, indtage de første gjerne det høiere Sted, fordi de sidste ere bortvaskede, og er det paa en Kyst tillige de meest fremspringende Punkter, men da de fra et Sted bortskaffede Masser altid afleires paa et andet (og lavere), det være sig nærmere eller fjernere, og selv de haardesté Masser efterhaanden give efter, viser Degradationen sig dog i sidste Instants som udjevnende, fordi den stræber at udvikle Sletterne paa Bjergenes Bekostning. I Jurabjergene t. Ex., hvis parallele Kjæder bestaae af afvexlende Kalk- og Mergel- lag, og hvor gamle Hævningsphænomener have frembragt storartede Bristninger, som paa Kjædernes Rygge have blottet de underliggende Lag til en betydelig Dybde, har Bjergarternes forskjellige Haardhed udøvet den meest af- gjørende Indflydelse paa Terrainforholdene, idet nemlig Koralkalken, Oolithen og Muslingkalken overalt danne frem- springende Kamme og Hvælvinger (créts og voutes), me- dens derimod det bløde Oxfordleer saavelsom Lias- og Keupermergelen have givet Anledning til den successive