Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold

26 Udhuling af dalformige Fordybninger (combes)1). I Au- vergne have de gamle Basaltstrømme udøvet en beskyt- tende Indflydelse paa de mange Steder underliggende Tertiærformationer, som derimod ere bievne forstyrrede og bortførte, hvor de manglede et saadant beskyttende Dække2), og de steile Fjeldtoppe af Porphyr, Diorit og andre haai’de Bjergarter, som i Alperne ofte rage flere hundrede Fod iVeiret paa Skraaninger og Høisletter over den omgivende bløde Skifer eller Flysch (Kummerberg og Hørnli i Graubiinden, Groszhorn i Valserthai etc.), ere kun bievne synlige ved den successive Forsvinden af disse Dannelser, af hvilke de tidligere vare omgivne som stokformige Masser3). Ogsaa paa Kysternes Form har Bjergarternes forskjellige Modstandskraft en meget væ- sentlig Indflydelse, og Kystlinien fra Kjøbenhavn til Gjed- serodde med de store Indskjæringer: Kjøgebugt, Præstø- bugt og Hjelmsbugt skylder hovedsageligt sin Skikkelse til den pletvise Optræden af Kridtformationens faste Lag paa Saltholm og Amager, i Stevns og Møensklint. og paa Sydspidsen af Falster4)- — At Bjergarternes stærkere eller svagere Gjennemspaltninger og La- genes forskjellige Stilling ogsaa bliver af Betyd- ning med Hensyn til Degradationens Indvirkninger trænger vel næppe til nogen vidtløftigere Udvikling; uanseet Mas- sernes Haardhed vil en steil Kyst, i hvilken Laghovederne ere blottede, lettere ødelægges af Bølgeslaget end en Kyst, i) Gressly: Neue Denkschr. d. schweiz. Gesellsch. fur die Naturwissensch. Bd. IV. 1840. p. 180. 2) Scrope: Volcanos of central France. 1858. 3) Studer: Lehrbuch d. physik. Geogr. und Geol. I. p. 348, 49. 4) Forchhammer: Danmarks geogr. Forhold etc. 1858. p.23-25.