Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold 1866

30 løse Mængder af større og mindre Fjeldblokke, som samle sig i Dalene og ved Bjergenes Fod, medens Meteor- vandet udgravei’ og bortvasker de løsere Masser; naar dybere liggende og tillige heldende Lag gjennemsives af Fugtigheden, indtræder ofte en Nedgliden af de høiere liggende (Bjergskred), og de store Mængder af Detritus, der saaledes aarligt frembringes, vil som Udfyldning af Dalene stadigt lade Dalbunden voxe i Brede og Høide. Have Bjergene en eensformig og regelmæssig Bygning, pleie de gjerne at antage bløde, afrundede Former, men frembyde de derimod hyppige Forskjelligheder i de her- skende Bjergarter og i de geotektoniske Forhold, saaledes som f. Ex. Alperne, vil Atmosphærilernes Indvirkning frembringe en Mangfoldighed af Skikkelser og lade Bjerg- arternes Afsondringsformer træde frem med forøget Styrke. I de betydeligere Bjerglande, hvor et evigt Sneelag dækker de høiere Regioner og giver Anledning til Udvikling af Gletschere, udøve disse store, stadigt nedglidende lis- masser en overordentlig Indflydelse paa de Dale, gjennem hvilke de bevæge sig1); Dalbunden og Dalsiderne poleres og afslibes under Isens Tryk, skarpe Fjeldstumper, der befinde sig mellem Isen og de den omsluttende Fjeldmasser, grave smalle Furer i de polerede Flader, og Gletschernes Endemoræner, som stadigt dannes af de Steenmasser, den langsomt flydende lisstrøm fører med sig, lægge sig som høie Tvervolde over Gletscherdalene. Under en tidligere Jordperiode (Glacialtiden), hvis særegne Klimatforhold indrømmede Gletscherne en langt betydeligere Udbredelse, x) Agassiz: Untersuch. iiber die Gletscher. 1841. cap. 14.