Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold

end de have i vore Dage !), maatte de, riaturligviis frembringe langt større Resultater, og ikke alene i en stor Deel af Jordens bedre bekjendte Alpelande, saasom Alperne og den skandinaviske Halvø, men tillige i mange lavere Bjerg- egne (Vogeserne, Wales, Cumberland o. a.) har man paa alle Høider opdaget sikkre Spor af en gammel lisbedæk- ning, der har arbeidet paa en lignende Maade, som Glet- scherne nutildags. — Ogsaa de vidtomkring spredte ei’ra- tiske Dannelser ere et Vidnesbyrd om Isens forhistoriske Udbredelse, idet de deels, som f. Ex. i det nordlige Schweiz, ere hidbragte paa Ryggen af kolossale Gletschere, deels, som i Danmark og Nordtydskland, ere aflæssede af svøm- mende lisbjerge, og som endnu Grønland befinder sig i en lisperiode og ved sin stadige Udskibning af Steen og Gruus bidrager væsentligt til Opbygning af Newfoundlandsbanken, saaledes har Glacialtidens Afleiringer af erratiske Blokke, Løss og Gletscherdynd paa mange Steder havt stor Ind- flydelse baade paa Landdannelsen i Almindelighed og paa Terrainforholdenes Charakteer. Vende vi os nu endeligt til en Betragtning af Flo- derne og Havet, vil det vise sig, at disse ikke have mindre Indflydelse paa Overfladens Beskaffenhed. I Bjerg- landene, hvor Floderne have det raskeste Fald og om Foraaret, naar Vintersneen smelter, sætte betydelige Vand- masser i Bevægelse, udøve de stærke eroderende Virk- ninger, og den eiendommelige Terrassedannelse, som især udmærker Dalbundens løsere Masser, afgiver et interes- sant Beviis baade paa Flodernes udgravende Kraft og x) Agassiz: Untersuch. cap. 17 og 18. Lyell: Åntiquity of Man. 1863. cap. 12 o. f. 3*