Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold 1866

32 paa den i Tidernes Løb aftagende Flodhøide. I Alperne ere disse Virkninger særdeles iøinefaldende, og Terras- serne i Vorder- og Hinterrheinthal naae til en Høide af 300' over det nuværende Flodspeil1). Endnu i Flodernes mellemste Løb kan man ofte iagttage en saadan Terrasse- dannelse, og i hvilken Grad de paa deres Vei formaae at beseire tilfældigt mødende Hindringer viser sig f. Ex. ret slaaende paa Vestsiden af Ætna, hvor Simeto har udgravet sig en bred og dyb Seng gjennem en Lavastrøm, som i Aaret 1603 væltede sig ud over dens Leie2). I Flodernes nedre Løb, under hvilket Faldet bliver ringe og Hastigheden svag, danner der sig gjerne meer eller mindre betydelige Afleiringer af det Detritus, som føres med fra de høiere Egne, og de store Deltadannelser, som f. Ex, Poflodens, Gangesflodens og Missisippis, afgive et nyt Vidnesbyrd om den storartede Maalestok, efter hvilken Erosionen foregaaer i Flodernes Kilderegion og øvre Løb. For Podeltaet er det saaledes oplyst, at det fra 1600 — 1804 havde en aarlig Fremvæxt mod Øst af c. 200', og i Gangesdeltaet ere Afleiringerne saa betydelige, at de aarligt skulle beløbe sig til henimod 6400 Mili. Kubikfod3); for Missisippis Delta er Tilførslen vistnok ringere, men Oplandet er ogsaa langt fra saa gunstigt, som de tvende andre Floders. — Da vi det Følgende ville faae god Lei- lighed til at lære Havets Indvirkning at kjende, skulle vi her ikke dvæle videre derved, men naar vi betragte den overalt foregaaende Dannelse af Havstokke og Flod- i) Studer: Lehrbuch. I. p. 355, 56. 2) Lyell: Principles of Geology. 1847. p. 201, 2. 3) ibid. p. 205 o. f. samt p. 268-70.