Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold

33 barrer og den Indflydelse, som Marskdannelsen paa visse Steder udøver; naar vi see hen til de omfattende For- styrrelser, Indbrud og Bortskyllinger, hvortil saamange Kyster have været Vidne (t. Fx. Nordsøens Kyster i Eng- land, Holland og Slesvig) x), og naar vi endeligt erindre, at Landene under deres geognostiske Udvikling sædvan- ligt have været udsatte for gjentagne Havbedækninger og de dermed følgende Erosioner og Afleiringer, — saa turde Havet maaskee endog betegnes som den Kraft, der i De- gradationens Tjeneste allermeest har bidraget til at for- andre den Tingenes Orden, som Jordskorpens Brud og Bøininger oprindeligt har tilsigtet. Bjergarterne. Naar Bjergarterne tidligere ere anførte som et af de Elementer, hvoraf et Lands Overfladeforhold og orogra- phiske Physiognomi er afhængigt, saa er ganske vist der- ved tildeelt dem en relativ Vigtighed, men endnu Intet afgjort om deres absolute Betydning i denne Henseende. Det vil imidlertid sees af det Foregaaende, at et Lands Terrainforhold i det Store væsentligt beroe paa de stærkere eller svagere Hævnings- og Degradationsphæ- nomener, for hvilke det har været udsat, og der bliver altsaa kun for Bjergarternes Vedkommende en mere under- ordnet, Enkelthederne vedrørende Indflydelse tilbage, der tillige er af en saa local Beskaffenhed, at de snarere maae siges at være bestemmende for Landska- bets end for Landets Physiognomi. Overseer man et Land som Heelhed betragtet eller som i et Fugle- lz) Lyell: Principles. Cap. 20 og 21.