Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold 1866

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 98 Forrige Næste
33 barrer og den Indflydelse, som Marskdannelsen paa visse Steder udøver; naar vi see hen til de omfattende For- styrrelser, Indbrud og Bortskyllinger, hvortil saamange Kyster have været Vidne (t. Fx. Nordsøens Kyster i Eng- land, Holland og Slesvig) x), og naar vi endeligt erindre, at Landene under deres geognostiske Udvikling sædvan- ligt have været udsatte for gjentagne Havbedækninger og de dermed følgende Erosioner og Afleiringer, — saa turde Havet maaskee endog betegnes som den Kraft, der i De- gradationens Tjeneste allermeest har bidraget til at for- andre den Tingenes Orden, som Jordskorpens Brud og Bøininger oprindeligt har tilsigtet. Bjergarterne. Naar Bjergarterne tidligere ere anførte som et af de Elementer, hvoraf et Lands Overfladeforhold og orogra- phiske Physiognomi er afhængigt, saa er ganske vist der- ved tildeelt dem en relativ Vigtighed, men endnu Intet afgjort om deres absolute Betydning i denne Henseende. Det vil imidlertid sees af det Foregaaende, at et Lands Terrainforhold i det Store væsentligt beroe paa de stærkere eller svagere Hævnings- og Degradationsphæ- nomener, for hvilke det har været udsat, og der bliver altsaa kun for Bjergarternes Vedkommende en mere under- ordnet, Enkelthederne vedrørende Indflydelse tilbage, der tillige er af en saa local Beskaffenhed, at de snarere maae siges at være bestemmende for Landska- bets end for Landets Physiognomi. Overseer man et Land som Heelhed betragtet eller som i et Fugle- lz) Lyell: Principles. Cap. 20 og 21.