Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold 1866

34 perspectiv, spille Bjergarterne ingen Rolle, og man opfatter kun de store, af Hævningsforholdene og Degradationen afhængige Træk, men hensættes Iagttageren paa forskjel- lige Steder i Landet selv, og da navnlig paa saadanne, der ikkun tilbyde mere begrændsede Udsigter, vil han, samtidigt med at tabe den almindelige Oversigt, mod- tage meget forskjellige Indtryk, alt eftersom han finder denne eller hiin Bjergart fremherskende. Dette beroer nu deels paa de enkelte Bjergarters i Reglen begrænd- sede Forekomst, deels paa deres ofte stærkt udprægede Physiognomi, og ligesaavel som de udmærke sig ved en høist forskjellig Dannelsesmaade, ved en forskjellig mine- ralogisk Sammensætning og staae i et forskjelligt Forhold til Jordskorpens Bygning, saaledes kjender Geognosten uden at gjøre Brug af sin Hammer Trachyten paa dens spidse, vilde Tinder, Porphyren paa dens afrundede Kuppel- former og Kridtet paa dets hvide, furede Skrænter med de mørke Parallellinier af den indlejrede Flint. Bjergarternes Physiognomi, som endnu kun har været lidet studeret, og hvorom Literaturen kun indeholder spredte og i Reglen flygtige Bemærkninger1), synes at beroe paa mangehaande forskjellige Forhold. Ved Siden af deres indre Structur spiller ogsaa Dannelsesmaaden (plutonisk eller neptunisk) og de ydre (geotektoniske) Forhold, under hvilke de optræde, en væsentlig Rolle, ligesom det heller- *) Conf. navnl. Boué i Sitzungsbericht d. kais. Acad. d. Wis- sensch. zu Wien. Bd. L. 1864. — Leonhard: Charakteri- stik d. Felsarten. 1-3. 1823, 24. — Lithologiske Haand- bøger af Blum, Senft o. a. — Geognost. Monographier. — En væsentlig Støtte har jeg tillige havt i egne Iagttagelser navnlig fra Alperne, Høifrankrig’ og Italien.