Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold

35 ikke lader sig nægte, at Farven, Forvitringen og de For- styrrelser, for hvilke de efter deres Dannelse muligviis have været udsatte, i saa Henseende fortjene at tages i Betragtning. Bjergarternes Udseende retter sig ingen- lunde altid efter deres lithologiske Slægtskabsforhold, og man vil ikke sjeldent finde, at Bjergarter, der i saa Henseende staae hinanden ganske nær, f. Ex. Trachyt og Domit, optræde under høist forskjellige Former, medens paa den anden Side Bjergarter af den allerforskjelligste Natur og Oprindelse, t. Ex. Trachyt og visse Dolomiter, kunne frembyde paafaldende Overensstemmelser i deres hele physiognomiske Charakteer. — Naar enkelte Geognoster have meent, at Bjergarternes Afsondringsformer (plade- formige, søileformige og parallelopipediske), som otte have stor Indflydelse paa deres Physiognomie, tildeels skulde beroe paa et Krystallisationsforhold 1), og at de saaledes hos Graniten ofte skulde svare til Orthoklaskrystallens Gjennemgange og hos Kalken til Kalkspathens Rhom- boeder — da turde denne Hypothese vanskeligt lade sig forsvare; det maatte da i saa Tilfælde først godtgjøres, at t. Ex. Orthoklaskrystallerne, der have udskilt sig i den endnu flydende Granit, have indtaget saadanne Stil- linger, at Gjennemgangsfladerne bleve parallde, men dette synes • at stride saa bestemt mod Erfaringens Resultater, at en Forklaring, ad denne Vei uden Tvivl maa betragtes som en Umulighed. i) Dana: Americ. journ. of sc. Vol. XLV. 1843. p. 106 og 108... — Manual of Geology. 1863. p. 626. Saussure: Voyage dans les Alpes. Tome I £ 464. 1779 og- II § 610. 1786. Sedgwick i Karsten. Archiv f. Mineral. Bd. 10. p. 620. 1837.