Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold

36 Gaae vi nu over til den specielere Betragtning af Bjergarternes Physiognomi, ville de mangehaande forskjel- ]ige Dannelser, der mosaikagtigt sammensætte Jordskorpen, fremtræde for os under høist forskjellige Former. Hvor Graniten er fremherskende hai'Terrainet. sædvanligt en bakket eller bølgeformig Overflade, som beroer paa, at denne Bjergart hyppigt optræder i Dækker eller stok- formige Masser1); har den under Udbruddet været i en mere tyndtflydende Tilstand, vil det Første være Tilfældet, og Terrainet bliver da forholdsviis jevnt, medens den der- imod vil frembringe mægtige, afrundede Bakker, naar den stokformigt har skudt sig i Veiret som en seig, tykt- flydende Masse. Dalene ere i Reglen smalle, dybe Spalte- dale, hvis modstaaende Sider hyppigt frembyde tilsvarende ud- og indspringende Vinkler, og hvor den danner steile nøgne Fjeldvægge, som i Dalene og paa mange Kyster, udmærker den sig gjerne ved undei'lige Erosionsformer, der ikke sjeldent antage madrasagtige eller kugle- fonnige Skikkelser. Landskabets Udseende er fordet- meste goldt og øde, og den magre Græsvæxt eller Hede- vegetation afløses kun nu og da i Lavningerne af smaa Mosegrunde; Hovedfarven er rødlig, sjeldnere smudsighvid paa Grund af den stærkt fremherskende Orthoklas, og hvor Fjeldmassen optræder med friske Brud, viser den gjerne eiendommelige kantede Detailformer, som aaben- bart hidrøre fra de i dens Indre saa hyppige pladefornrige eller qvaderformige Afsondringer. Under Luftens og .Fugtighedens Indflydelse opløser Graniten sig i et Slags 1 ) Sjeldnere under den første, hyppigere under den sidst- nævnte Form.