Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold

37 grovt Sand eller Gruus, der ofte danner betydelige Af- leiringer i Terrainets Overflade, og i hvilket man med Lethed kan adskille Bjergartens mineralogiske Bestand- dele, men derimod er det sjeldnere og maaskee afhængigt af særegne chemiske Forhold, at Orthoklasen decompo- neres til Leer, som allerede i Afstand forraader sin Til- stedeværelse ved en kraftigere Plantevæxt. Da Fjeld- massens Evne til at modstaae Forvitringen ikke overalt er ligestor, vil Opløsningen skride frem i en ulige Grad, og paa dette Forhold i Forbindelse med dens forskjellige Af- sondringer beroer ikke alene de ovenfor omtalte Degrada- tionsformer, men tillige Tilstedeværelsen af talløse større og mindre Blokke, der i vild Uorden bedække Høiderne og undertiden, som f. Ex. i Fichtel-') og Riesengebirge* 2), gjøre Indtryk af den voldsomste, meest chaotiske For- virring. — Skjøndt et Granitterrain i Reglen har en bakket, bølgeformig Overflade og afrundede Former, kan det dog undertidert, maaskee paa Grund af stærke Gjennem- spaltninger og plutoniske Forstyrrelser, frembyde steile, pyramidale Skikkelser, og dette er da blandt andet Til- fælde i Lofoternes pragtfulde Økjæde3), i Sinaigruppen 4 5) og flere Steder i de sibiriske Altai3). Den ovenfor omtalte Granit, hvis stærke Udbredelse meddeler den en ikke mindre geographisk end geognostisk ') Nöggerath : Ausflug nach Böhmen. 1838. p. 59 o. f. 2) v. Buch: Geognost. Beobacht. auf Reisen. Bd. 1. 1802. p. 18 o. f. 3) Russegger: Reisen in Europa, Asien und Afrika. Bd. IV. 1848. p. 588, 89. 4) Wellsted: Travels in Arabia. Vol. II. 1838. p. 97, 98. 5) Humboldt: Central-Asien. Bd. I. 1844. p. 189 o. f.