Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold 1866

38 Interesse, vil i mange Henseender give et godt Billede af det Physiognomi, der i Reglen pleier at udmærke platoniske Bjergarter. Deres hyppige Optræden i Stokke og Dækker betinger deels en bakket, deels en plateau- formet Overflade , Dalene fremtræde sædvanligt som smalle dybe Spaltedale, og de særegne Afsondringer (pladeformede, kugleformede, søil.eformede etc.), som staae i Forbindelse med Massernes oprindelige Afkjøling, give under Forvitringens Medvirkning Anledning til Dannelsen af charakteristiske og let opfattelige Detailformei’. Por- phyren optræder sædvanligt i afrundede, kuppelformede Bjerge (Porphyren ved Botzen, den brune Vogeserporphyr etc.) med rødbrune Farver og raat udviklede Søilegi’upper, medens Trachyten, der fordetmeste har graalige, sjeldnere i det Røde spillende Farver, hæver sig i spidse, vilde Tinder og undertiden, som visse Steder i Mt. Dore, smykker sine Fjeldpartier med elegante, smukt udviklede Søilerækker; den graagrønne,mere glasagtige, yderst ufrugt- bare Phonolitli ligner Trachyten, skjøndt dens Former hyppigt ere spidsere og skarpere (Sanadoire og Tuiliére i Mt. Dore, Puy de Griou i Cantal, Phonolithen ved St. Pierre Eynac i Velay etc.), medens Domiten danner compacte Masser, hvis lyse, næsten hvide Kupler (Gr. Sar- couy etc.) kæmpemæssigt rage i Veiret mellem Auvergne- kjædens rustfarvede Askekegler. Hos Trap og Basalt bliver Farven mørk, undertiden næsten sort, Søiledannelsen opnaaer en pragtfuld Udvikling, og skjøndt de ofte op- træde i Form af Gange og Stokke og saaledes frembringe mindre, afrundede Bakker, danne de dog meget hyppigt, naar de have udbredt sig paa horizontal Grund, udstrakte,