Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold 1866

39 jevne Højsletter med steile, søilesmykkede Rande (mange Exempler i Auvergne og Velay; nordost! Irland). Naar flere saadanne Dækker pladeformigt overleire hinanden, idet de vexle med Tuff, give de ofte Anledning til en trinformig Stigning af Terrainet, et Forhold, som blandt andet er velbekjendt fra Færøernes Trapformationer. Medens den meer eller mindre tyktflydende Udbruds- tilstand i Forbindelse med Udbrudsaabningens Form ud- øver en væsentlig Indflydelse paa de eruptive Bjergarters Tilbøielighed til at danne Stokke eller Dækker, lader det sig ikke nægte, at ogsaa Grundens Heldning spiller en fremragende Rolle. Hvis Udbrud af en forholdsviis tyndt- flydende Masse (helst gjennem flere, spalteformige Aab- ninger) foregaaer paa horizontal Grund., vil en saa- dan Masse, f. Ex. Basalt, udbrede sig i Form af et Dække, men er Grunden heldende, vil den stræbe at indtage det laveste Sted, og idet den fortrinsviis udvikler sig i Retning af dette antage Charakteren af en Strøm. Den Heldning, der i saa Henseende er nødvendig, er ingenlunde betydelig, og E. de Beaumont1) har godtgjort ved sine Undersøgelser af det auvergniatiske Vulcan- terrain, at et Fald paa 2 a 3° er fuldkomment tilstrække- ligt. En Lavastrøm, den være nu basaltisk eller tra- chytisk, har alt efter Terrainets Fald et meget forskjelligt Udseende ; paa Vulcanernes Askekegle efterlader den undertiden kun en Slagge, men efterhaanden som Hold- ningen bliver mindre, voxer den i Brede og Tykkelse, og r) Mem. pour serv, a une descr. géol. de la France. T. III. 1836. p. 216, 17.