Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold

41 ovenfor udviklede. Medens de plutoniske Masser optræde under Foi’m af Gange, Stokke og Dækker, er det væsentligt Lagdelingen, som udmærker de neptuniske, og nledens det hovedsageligt er Udbrudstilstanden, der betinger de ydre Former, under hvilke plutoniske Bjergarter optræde, er det en Udskilling eller Bundfældning af Vandet, hvor- paa Lagdelingen beroer. I begge Tilfælde har altsaa Dannelsesmaaden en betydelig Indflydelse paa de paa- gjældende Massers Udseende, og det Samme lader sig sige om Farven og de forskjelligé Afsondringsformer, der staae i Forbindelse med deres Consolidering, — men hos de neptuniske Dannelser spiller tillige Lagstillingen, Mas- sernes høist forskjellige Hæi’dningsgrad og Degradationens som Følge deraf høist forskjellige Indflydelse aabenbart en meget fremragende Rolle med Hensyn til de herhen- hørende Bjergarters Physiognomi. Hvor Lagene i det Væsentlige befinde sig i deres oprindelige Afleiringstilstand og ikke have været udsatte for plutoniske Indvirkninger med Hensyn til Stilling og Structur, ville de i det Hele frembyde jevne og lidet udprægede Former, men naar de ere bievne hærdede og rettede i Veiret ved plutoniske Kræfter, naar Kalken er bleven marmoragtig, Sandstenen forvandlet til Qvarzit og de bløde Skifere haarde og krystallinske, — ville de samme Bjergarter antage skarpe, markerede Skikkelser med bratte Fjeldvægge, spidse Toppe og smalle, dybe Spaltedale. I Alpernes Central- masser, hvis Gneis og krystallinske Skifere ud- mærke sig ved lodret eller vifteformig Lagstilling, ere saaledes steile, spidse Former fremherskende (Hørner, Nadeln), og det Samme gjælder for en stor Deel ogsaa om Wales og Cumberland, hvor de siluriske Skifer-