Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold
Forfatter: E. Løffler
År: 1866
Forlag: Forlaget af Den Gyldendalske Boghandel (F. Hegel)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 81
UDK: 551.4
Skrevet som afhandling for den phill. doctorgrad
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
44
uundværligt Element i de polare Haves Charakteristik,
som den af Havets lisflager paa Kysterne optaarnede
Skrueiis. — Indtryk af Kulde og Livløshed er Isens al-
mindelige Særkjende, og kan man ikke frakjende hvad
der i strengere Forstand benævnes Bjergarter en væsentlig
Indflydelse paa Landskabets Udseende og Relief, saa
turde Isen i ingen Henseende staa tilbage for nogen af
de Dannelser, hvoraf den faste Jordskorpe er bygget.
Den organiske Virksomhed.
Under Behandlingen af det Foregaaende troer jeg
at have anført de Hovedmomenter, som overalt maae
komme i Betragtning ved Tydningen af et Lands Overflade-
forhold. Foruden disse gives der imidlertid visse andre,
som deels have en mindre, deels kun en local Betydning,
og af saadanne troer jeg først og fremmest at maatte
anføre de store Koraldannelser1), som i det tropiske
Jordbælte paa en ganske særegen Maade gribe ind i
Terrainforholdenes Beskaffenhed. De revbyggende Koral-
polyper ere næsten udelukkende indskrænkede til de tro-
piske Have, i hvilke de dog ingenlunde have en ligelig
Udbredelse, og det er kun paa saadanne Steder, hvor
Havet ikke afkjøles af kolde Strømme eller forurenes ved
Udløb af Floderne, at disse Organismer finde Betingel-
serne for deres Væxt; hertil maa dog endnu føies, at de
ogsaa fordre en passende Byggegrund, idet den største
Dybde, paa hvilken Korallerne kunne leve, ikke synes at
overstige 100'. Paa Øst- og Vestkysten af Sydamerika
') Darwin: S truet. and distr. of coral reefs. 1842.
Dana: Manual of Geology. 1863. p. 614—25.