Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold

59 Forstyrrelser, at den oprindelige Architektur ikke længere med Bestemthed lader sig eftervise. Med Undtagelse af det lyngbevoxede Skiddaw er Bjerglandet fordetmeste dækket af friske Græsgange og udmærker sig ikke mindre ved sine maleriske Fjeldpartier end ved sine talrige klare Indsøer'); »hver af Skiferforniationerne har sit eget Physiognomie, og medens brede, svulmende Former til- høre Skiddaw-Rocks, og steile Skrænter med brudte Vand- fald ere charakteristiske for den mellemste Afdeling, ud- mærker den øvre sig fordetmeste ved en Mængde takkede Høie, der dog ere af ringere Betydning for Landskabets Physiognomie« 1 2). Kulkalk og ældre permiske Dannelser (Rothliegende) lægge sig kaabeformigt omkring Foden af »Søbjergene« , og idet permiske Sandsteenslag tillige danne Terrainet i Edendalen, adskille de Bjergene i Cumberland fra den penninske Kjæde. Denne penninske Kjæde3), som ogsaa benævnes Nordenglands store Kulkjæde, stryger fra den skotske Grændse ti] Midten af Derbyshire og stiger i Cross-Fell til en Høide af 2900'. Ved Ribble-Dalen, Graven og Aire-Dalen gjennemskjæres den i sin hele Brede; mod NO. gaaer den over i Cheviotshill, og nær sin sydlige Grændse danner den en afsondret Gruppe, som fører Navn af High-Peak og er berømt for sine Huler og stærke Gjennemspaltninger. Kjæden bestaaer i sin hele Udstrækning af Lag, der henhøre til S teen kulsfor ma- tionen, af hvilke den saakaldte Millstonegrit har den 1) Mc. Culloch: Account etc. Vol. I. 1854. p. 9. 2) Phillips: Treatise on Geologie. I. 1837. p. 131,32. 3) Mc. Culloch: Account etc. p. 9, 10. Phillips: Treatise etc. I. p. 164, 65 og 182, 83.