Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold 1866

60 største geographiske Udbredelse, medens dog b'aade den underliggende Kulkalk og den overliggende Kulsandsteen danne Terrainets Overflade paa betydelige Strækninger. Stærke Omvæltninger have fundet Sted i disse Egne, hvis Sedimenter derfor ere bievne hævede og forstyrrede paa de forskjelligste Maader, og navnlig have de store Spring i den nordlige Deel af dette Omraade en særlig Interesse, da de uden Tvivl henhøre til de betydeligste i England. »Fra Newcastle strække de sig vesterpaa langs Tyne til Brampton, dernæst sydpaa over Brough til Kirkby-Lons- dale og endelig østerpaa til Grassington i Wharfdale i en Længde af 110 (engl.) Miil, og hele det rectangu- lære Landskab mellem den nordlige (Tynedale), sydlige (Graven) og mellemste (Pennine) Deel af denne »fault« er ikke hævet mindre end 1200—4000' over de tilsvarende Lag i de omgivende og sunkne Egne.« Syd for Graven findes mange antiklinale Rygge, som gjerne stryge NO.— SV.; gjennem Derbyshire løber et Høidedrag, fra hvilket Lagene falde mod 0. og V., og denne Ryg frembringer en fuldkommen Adskillelse mellem det store Kulterrain mod Øst i Yorkshire, Derby- og Nottinghamshire og det mod Vest i Lancashire og Cheshire. Vilde, maleriske Fjeldformer ere i det Hele betegnende for Kulkalken saavelsom for den overleirede Millstonegrit og Joredale- rocks, der ofte hæve sig i afsondrede Masser over brede, nøgne Flader af »Scar Limestone«, medens derimod den egentlige Kulformation har en jevnere, bølgeformig Over- flade ; for Millstonegrit er Lyngen en charakteristisk Plante, medens friske Græsgange udbrede sig over Kalk- formationen, og smukke Egeskove ligesom i Wales hist og her pryde Lavningerne i Kulterrainet.