Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold 1866

 69 have berørt Oolithen (Cockfield-Dyke i Yorkshire) x), og at visse tertiære Lag i det sydlige England have været udsatte for hæftige Omvæltninger, er dog i det Hele taget en rolig Udvikling ligesaa ejendommelig for Se- cundær- og Tertiærtiden, som det Modsatte er betegnende for den palæozoiske Epoke. Ved disse efter Steenkuls- perioden indtraadte Hævninger kom England til at be- staae af det nuværende Wales og de mod Øst nærmest tilgrændsende Landskaber (Hereford-, Monmouth - og Shropshire), Cumberland og den penninske Kjæde samt Dele af Devon og Cornwall, og naar man erindrer, hvor- meget disse Egne have været udsatte for plutoniske For- styrrelser af enhver Art, og i hvor lang en Tid de have været Gjenstand for Degradationens forskjellige Indvirk- ninger, ville deres uregelmæssige Lagstilling og bjerg- rige Beskaffenhed paa det Nøieste vise sig afhængige af den særegne Dannelsesproces, hvoraf de ere fremgaaede. De cumbriske Bj erge, som siden deres første Hævning vare bievne dækkede af Steenkulsformationens Lag, bleve nu atter løftede op over Havet, den penninske Kjæde skjød sig i Veiret under Dannelsen af store Spring, idet den sprængte Kulterrainet i Derbyshire og Yorkshire fra det tilsvarende mod Vest i Cheshire og Lancashire, og store Omvæltninger fandt baade Sted i det sydlige Wales og i Retningen af Malvern-Hilis l 2), som for det første Steds Vedkommende endog betydeligt for- andrede Lagenes oprindelige Strygning. Efter Hævningen af den store nordlige Kulkjæde fulgte umiddelbart Af- l) Phillips: Treatise. I. p. 193. 2) Murchison: Silur. Syst. Part I. 1839. p. 406 og 424.