Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold 1866

72 mod V. tidligere maa have været langt større end i vore Dage. Da Wealdformationen bestaaer af Lag, som ud- mærke sig ved en temlig forskjellig Haardhed, er den ikke bleven eensartet paavirket af Degradationen, og ligesom for Kridtets Vedkommende det saakaldte Gault udbreder sig i jevne Sletter, medens det nedre Grønsand danner en skarpt fremspringende Terrasse, saaledes har ogsaa Wealdclay en jevn Overflade, medens det fastere Hastingssand i Wealdterrainets Midte voldformigt rager op over de omgivende og lavere Egne. — At Havet under de paa hinanden følgende Hævninger og Sænkninger har udøvet en stor Indflydelse paa Terrainets Denudation er vistnok hævet over enhver Tviv], men der kan heHer- ikke være Spørgsmaal om, at de atmosphæriske Agentier og særligt det rindende Vand har en vigtig xindeel i Udviklingen af de nuværende Overfladeforhold, og navnlig synes Dannelsen af de talrige Tverdale, som gjennem- skjære Englands vidtudbredte Kalkformationer, for en væsentlig Deel netop at beroe paa Flodernes Virksomhed. En lignende Vexel af marine og fluviale Nedlag, som den vi have lært at kjende i Wealdformationen, gjentager sig atter i de tertiære Dannelser1), der fylde London- og Hampshire - Bassinet. Floderne og Havet have under stadige Niveauforandringer hver for sig bidraget til Afleiringen af disse Lag, hvis kraftigste Ud- vikling tilhører den eøcene Periode (London - Leret), og den store Mængde af pletviis forekommende Smaapartier, som findes Vest for den nuværende Formationsgrændse, x) Ramsay: Physic. geol. Leet. III og IV. Lyell: Antiquity of Man. 1863. Cap. 12, 13 og 14.