Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold 1866

75 brede Deel af det ii’ske Hav. Lader det sig end ikke nægte, at Højdeforholdene forsaavidt spille en Rolle, som en lav Ky^st indrømmer Havet lettere Adgang end en høi, skjøncjt den ikke modtager saa kraftige Bølgeslag, og er det end utvivlsomt, at mange Kyster ere bestemte af plutonisfce HævningsHnier, — turde det dog navnlig være Bjergarternes fo^skjellige Haardhed, som i saa Hen- seende er det afgjørende Moment, og en Betragtning af den engelske Kystlinie med dens rige Afvexling af for- skjelligartede Dannelser vil aabenbart være særligt skikket til at paavise den Indflydelse, som Haardheden udøver paa Kysternes Configuration. I Yorkshire danner saa- ledes Kridtet det skarpt fremspringende Forbjerg Flam- borough-Head, medens Bugten ved Mundingen af Tees er udgravet i løs, rød Sandsteen og den sydligere Bridlington- Bay i diluvialt Leer og Sand. Hvor Kridtet taber sig under den vidtstrakte Leerformation, som udgjør Grund- laget for Fendistrictet, skjærer Nordsøen sig ind med den store Bugt »The Wash«, ligesom den ogsaa længere sydpaa har gjort mægtige Indgreb i det lave, tertiære Londonbassin, men i Norfolk og Kent bøier Kystlinien stærkt udad, idet Kridtformationens faste Fjeldmasser kun langsomt give efter for Bølgernes Angreb. Ogsaa paa en stor Deel af Sydkysten danner Kridtet (og Jura- kalken) de meest fremspringende Punkter, medens de løsere Tertiærformationer holde sig mere i Baggrunden, og skjøndt Englands Vestside gjennemgaaende frembyder langt fastere Masser; og Kystliniernes Forløb for en stor Deel er bestemt ved gamle Hævnings- og Udbrudslinier (Nordkysten af Devon, Cornwall, Caernarvonkjæden), er dog ogsaa her Bjergarternes forskjellige Haardhed af