Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold 1866

76 en umiskjendelig Betydning for Landets Contur. Det er aabenbart ikke uden gyldig Grund, at Caernarvon, Pem- broke og Cornwall løbe ud i stærkt fremspringende Halv- øer, og naar man betragter deres Rigdom paa platoniske Dannelser og studerer den Maade, paa hvilken Trap og Granit have gjennemtrængt, afstivet og hærdet Sedi- menterne, — saa kan man vanskeligt holde den Tanke borte, at det netop er disse Massers større Modstands- kraft, som væsentligt har bidraget til de vedkommende Halvøers Tilbliven. Det er imidlertid ikke blot i ældre Tider, at de store Forstyrrelser og Udvaskninger have fundet Sted paa Kysterne, som efterhaanden have givet dem deres nuværende Fonn; de foregaae stadigt, ogsaa den Dag i Dag1), og ligesom Landenes Overfiadeforhold ikke altid have været de samme og uafbrudt under- gaae Forandringer om end langsomt og lidet iøje- faldende, saaledes vexle ogsaa Kysterne Aar for Aar, skjøndt man i Reglen kun opfatter Forskellighederne ved at overskue længere Tidsrum. Paa Kysten af York- shire, Lincoln og Norfolk har saaledes Havet anrettet stærke Forstyrrelser, og gamle Beretninger vide at for- tælle om Stæder og Landsbyer, der nu ikke ere andet end Sandbanker i Havet. Under Vilhelm Conqvestor om- tales Dunwich som en af de vigtigste Byer i Suffolk, men allerede i det 16de Aarhundrede var den svundet ind til omtrent | af sin tidligere Størrelse og bestod i 1847 kun af nogle faa Huse. Øen Shepp'fcy i Kent ødelægges med Kæmpeskridt; den gamle Reculver- Church, som i 1) Lyell: Principles of Geology. 1847. Cap. 20. p. 289—309.