Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold

78 den vestlige Deel af Solent. Til de betydeligste For- styrrelser, som ere foregaaede i den nyere Tid, hører vistnok det berømte Landskred ved Axmouth i Devon- shire d. 24de Decbr. 1839, hvor en stor Deel af Klinten styrtede sammen og ved sit Tryk hævede et langt og høit Rev i Nærheden af Kysten, — men Cornwalls Anna- lister fortælle om langt mere storartede Katastropher, og hvis Krøniken staaer til Tro, skal hele Landskabet Lion- nesse, som i gamle Dage forenede Scillyøerne med Landsend, være bleven begravet af Bølgerne. Da dette Landskab rimeligviis har bestaaet af Graavakke og Skifer, medens baade Scillyøerne og Landsend ere byggede af Granit, har Beretningen ikke alene Interesse ved at vise den storartede Maalestok, efter hvilken England er bleven forandret i historisk Tid, men ogsaa ved at af- give et nyt Vidnesbyrd om den overordentlige Indflydelse, som Bjergmassernes Haardhed udøver paa Landenes Form og Skikkelsen af deres Kystlinier. Kaste vi nu endeligt et Blik paa Englands Stryg- nings- og Udbruds linier, for at sammenfatte de mange Enkeltheder, som ere meddelte under den fore- gaaende Beskrivelse, turde det vise sig, at Forholdene hverken ere saa eensartede eller regelmæssige, som det ofte synes under Betragtningen af de enkelte Lo- caliteter. I en stor Deel af Shropshire og Wales saa- velsom nordpaa i Westmoreland og Cumberland eller med andre Ord i de Egne, hvor cambriske og siluriske Dannelser ere fremherskende, er den sædvanlige Strygning NO.—SV. (ell. NNO.—SSV.) og virkeligt at betragte som Grundretningen ogsaa i en stor Deel af Mellem- england, men i Cumberland er dette Forhold bleven