Forsøg På En Geonostisk Tydning Af Landenes Overfladeforhold 1866

79 stærkt forstyrret ved senere Omvæltninger, og paaGrændsen af Shropshire og Montgomeryshire er Retningen af Breidden Hills VSV.—ONO. I den penninske Kjæde saavelsom i Malvern-Hills løber Hovedhævningen fra N.—S., skjøndt den førstnævnte tillige har lidt betydelige locale For- styrrelser i andre Retninger; i Sydwales og Devonshire er Strygningen 0.—V., og den samme Retning gjør sig ogsaa gjældende i de store Dislocationer, som i Weald- terrainet have forstyrret secundære og paa Purbeck og Wight endogsaa tertiære Lag. Naar E. de Beaumont mener1), at Lag af samme Alder maae hæves efter paral- lels Linier, da finder denne Hypothese ingen Bestyi’kelse ved at anvendes paa de engelske Forhold, thi uanseet Omvæltningerne i det siluriske System, som uagtet deres Regelmæssighed dog ikke ganske svare til Theorien, har Murchison godtgjort, at den engelske Steenkulsformation er bleven forstyrret efter saa forskjellige Retninger, at det end ikke er muligt at udpege nogen enkelt som fremherskende. Ligesaalidt er den Anskuelse holdbar, at Lag af forskjellig Alder nødvendigviis maae hæves efter divergerende Linier, thi Hoveddislocationerne i Kulter- rainet i Coalbrook-Dale, der endog berøre New Red, ere parallele med NO.—SV. Retningen af det cambriske og siluriske System, og i Forlængelsen af Breidden-Hills, som stryge VSV.—ONO., ere plutoniske Udbrud senere fornyede ligefra den siluriske Periode til efter Dannelsen af Lias, hvilket bevises ved en Spaltelinie fra Grændseu af Montgomeryshire gjennem Shropshire ind i Stafford- shire. Det viser sig saaledes, at samtidige Forstyrrelser 1) Murchison: Silur. Syst. I. 1839. p. 570, 71.