Inventar og Rekvisitter til Moderne Tegnestuer

Inventar og Rekvisitter til moderne Tegnestuer. 9 Den logaritmiske Regnetrekant. Den logaritmiske Regnestok har givet Tyskeren Benno Riilff i Køln Tanken til den paa Fig. 21 af- bildede logaritmiske Regnetrekant, der kan bru- ges saavel som Tegnetrekant som til Udførelse af simple eller sammensatte Regninger med Multiplika- tion, Division, Roduddragning og Potensopløftning. Den er en retvinklet, ligebenet, gennemsigtig Celluloid Trekant, der paa Underfladen, et Stykke inden for og parallel med Kanterne er forsynet med logaritmiske Inddelinger, som tilsammen danner en lukket Trekant og med Nulpunkter som vist paa Figuren, saaledes at Kateterne har en enkelt loga- ritmisk Inddeling, med hele Siden som Enhed, me- dens Hypotenusen har en dobbelt Inddeling med ___________£ Enhed = /— Gange Katetens. Naar man skal udføre Beregninger med Tre- kanten, maa man et eller andet Sted paa Tegnepa- piret tegne tre Linier gennem et Punkt (s), af hvilke den ene er lodret, den anden vandret og den tredie saaledes beliggende, at den halverer den rette Vinkel som vist paa Figuren. Fig. 21, Den logaritmiske Trekant. Lægger man nu Regnetrekanten over disse tre Hjælpelinier og forskyder den vandret paa Hoved- linealen eller lodret med denne, saa er stadig Pro- duktet af to ved Linierne markerede Tal paa Ka- teterne lig det ved Skraalinien markerede Tal paa Hypotenusen; i den angivne Stilling a\b =c eller 2x3 = 6, alt paa Grundlag af Sætningen om, at Lo- garitmen af et Produkt er = Summen af Fakto- rernes Logaritmer. Til Bestemmelse af Kommaets Plads gælder der, ligesom ved Regnestokken, nogle simple Regler. Ogsaa Potensopløftning og Roduddragning kan man som nævnt foretage med Trekanten, men der skal da kun tegnes en særlig Hjælpelinie gennem Punktet s. For 2. og 3. Potens eller Rod med en Hældning som vist ved Fig. 21 a, for 3. og 4. Po- tens eller Rod som vist ved Fig. 21b. Der hører forøvrigt en lille Piece med Beskri- velse og Tegninger til Trekanten. Der er noget tiltalende ved at have sin Regne- stok paa selve Tegnetrekanten, og Regnetrekanten viser en morsom Omformning af Regnestokkens Princip, men det er vist dog næppe tvivlsomt, om den trods sin Billighed, S1/^ Kr., kan staa sig i Konkurrencen. Lyskopieringsapparater. Der findes en Mangfoldighed af Kopi- eringsrammer, som næsten alle lider af een Mangel, — de er for tunge, og dette hvad enten de er indrettede til Tiltrykning med Fjedre af Kalken mod Papiret, eller de er »pneumatiske«. Disse sidste er dog i Reglen saa store og tunge, at man maa have dem transportable paa en eller anden Maade, hvor- ved de dog er til at haandtere, men Vægten af Glas, Ramme og øvrigt Tilbehør er betydelig, selv paa de mindre Formater af de letteste af de almindelige Konstruktioner, hvorfor den paa Fig. 22 afbildede Kopieringsramme »Reform«, fra Lieban & Co. i Magdeburg, maa anses fol- en heldig Opfindelse i den omtalte Retning, idet en Størrelse til 600x700 m/m kun vejer 7 Kg. Apparatet bestaar af en noget buet Staal- plade, paa hvis konvekse Side Lyskopierings- papiret og Kalken lægges, og over denne anbringes en gennemsigtig, poleret Celluloidplade, 0,2 m/m tyk, i Stedet for den sædvanlige Glasplade. Celluloidpladen er bøjet bag om Staalpladens Endekanter, og gennem et Par Rammer sat i For- bindelse med et Strammeapparat. Idet man ved Hjælp af dette strammer Celluloidpladen over Staal- pladen, bøjes begge Dele, hvorved Kalken trykkes tæt imod Papiret, og jævnere end i Almindelighed med Fjedre. Da Celluloidpladen kan taale Vand, kan Apparatet godt staa ude i Regnvejr, om det skulde ønskes.