Inventar og Rekvisitter til Moderne Tegnestuer

Forfatter: J. Scheller

År: 1600

Forlag: H.M. Wissing

Sted: Rosengaarden 11

Sider: 12

UDK: 744.1-8 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000087

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 18 Forrige Næste
Der fremkommer med Mellemrum stadig ny Apparater af meget lorskellig Art til Brug paa Tegnestuer, og som omtales og afbildes i fremmede Tidsskrifter, men meget spredt og ret tillældigt for- delt i disse, saaledes at et eller andet Instrument maaske slet ikke kommer den for Øje, der netop kunde have Brug for det inden for sit særligejVirk- somhedsomraade, hvorfor jeg har tænkt mig, at en samlet Omtale og Fremstilling af saadanne ny- ere Sager maatte kunne være til nogen Nytte, da enhver paa den Maade lettere kan overse Stoffet og vælge, hvad han muligvis kunde have Brug for, hvorved en Omtale her, selv af Stykker, der maaske har en meget begrænset almindelig Anvendelse, kan begrundes. Tegneborde og Tegnebræder. Man har allerede længe haft sin Opmærksomhed henvendt paa Manglerne ved de faste Tegneborde, hvorved der er fremkommet et Utal af »indstillelige« Tegneborde saavel til Anvendelse af almindelig Hovedlineal som til Hovedlineal med tvungen Pa- rallelføring, foruden de i Reglen noget sværere, men ogsaa mere stabile, faste, saakaldte »lodrette« Tegnebræder med Pladen ophængt afbalanceret og til at hæve og sænke, ligesom med Hovedlinealen afbalanceret og med Parallelføring. Det gaar med en Del af disse Sager, som med saa mange andre, at Smag og Behag er forskellig og Arbejdsdeling og Pladsforhold ligeledes, saa det, der passer paa en stor Tegnestue med meget Per- sonale og udpræget Arbejdsdeling, passer ikke i de mindre eller smaa Forhold, men som en noget almindelig Regel gælder det, at de lodrette Tegne- bræder vinder mere og mere Indgang, fordi Ar- bejdet paa større Tegninger, ved disse lettes og bliver mindre skadeligt for Sundheden, da man ved dem altid er i Stand til at anbringe Brædtet saaledes, at man har den Del af Tegningen, paa hvilken man arbejder, i en ^bekvem Højde, hvorved man bliver fri for at bøje sig og trykke Brystet eller maaske ligge paa Maven paa Brædtet for at naa langt nok ind paa Papiret. Endvidere opnaar man lettere et ønskeligt Overblik over en næsten lodret Flade end over en vandret, som paa et al- mindeligt Tegnebrædt. Parallelføringen kan være noget forskelligt ordnet, f. Eks. som vist paa Fig. 1, og sker ved Hjælp af Snore eller tynd, bøjelig Metaltraad, eller Linealen kan være ophængt i Kobbertraade over Fig. 1. Hovedlineal med Parallelføring samt tilhørende Detailler. Snorskiver siddende paa samme Aksel oven over Brædtet. Undertiden er denne Aksel sat i For- bindelse med en Spiralfjeder, som kan trække Linealen op, medens man altsaa maa føre Line- alen ned med Haanden. Den sikreste Føring faas dog nok, naar Kobbertraaden er erstattet med en Kæde og Snorskiverne med tilsvarende Kæde- skiver. En Del af de fremkomne Tegneborde lider af den Mangel, at Stabiliteten er bleven meget ringe, fordi man har villet fremstille lette Borde og tillige Borde med Stativer, der kunde Idappes sammen, og fylde det mindst mulige, naar de ikke blev brugte, ja endog komme ind under Begrebet »transpor- tabelt« i videre Forstand. Fig. 2 viser et mindre Tegnebord, 850x 1200 mm. Det er anbragt paa en Jærnfod, kan drejes i vandret Plan med Søjlen, der vandrer i et Leje i Foden, hvortil det kan fastspændes med en Klem-