Inventar og Rekvisitter til Moderne Tegnestuer
Forfatter: J. Scheller
År: 1600
Forlag: H.M. Wissing
Sted: Rosengaarden 11
Sider: 12
UDK: 744.1-8 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000087
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Der fremkommer med Mellemrum stadig ny
Apparater af meget lorskellig Art til Brug paa
Tegnestuer, og som omtales og afbildes i fremmede
Tidsskrifter, men meget spredt og ret tillældigt for-
delt i disse, saaledes at et eller andet Instrument
maaske slet ikke kommer den for Øje, der netop
kunde have Brug for det inden for sit særligejVirk-
somhedsomraade, hvorfor jeg har tænkt mig, at
en samlet Omtale og Fremstilling af saadanne ny-
ere Sager maatte kunne være til nogen Nytte, da
enhver paa den Maade lettere kan overse Stoffet
og vælge, hvad han muligvis kunde have Brug for,
hvorved en Omtale her, selv af Stykker, der maaske
har en meget begrænset almindelig Anvendelse,
kan begrundes.
Tegneborde og Tegnebræder.
Man har allerede længe haft sin Opmærksomhed
henvendt paa Manglerne ved de faste Tegneborde,
hvorved der er fremkommet et Utal af »indstillelige«
Tegneborde saavel til Anvendelse af almindelig
Hovedlineal som til Hovedlineal med tvungen Pa-
rallelføring, foruden de i Reglen noget sværere,
men ogsaa mere stabile, faste, saakaldte »lodrette«
Tegnebræder med Pladen ophængt afbalanceret og
til at hæve og sænke, ligesom med Hovedlinealen
afbalanceret og med Parallelføring.
Det gaar med en Del af disse Sager, som med
saa mange andre, at Smag og Behag er forskellig
og Arbejdsdeling og Pladsforhold ligeledes, saa det,
der passer paa en stor Tegnestue med meget Per-
sonale og udpræget Arbejdsdeling, passer ikke i de
mindre eller smaa Forhold, men som en noget
almindelig Regel gælder det, at de lodrette Tegne-
bræder vinder mere og mere Indgang, fordi Ar-
bejdet paa større Tegninger, ved disse lettes og
bliver mindre skadeligt for Sundheden, da man
ved dem altid er i Stand til at anbringe Brædtet
saaledes, at man har den Del af Tegningen, paa
hvilken man arbejder, i en ^bekvem Højde, hvorved
man bliver fri for at bøje sig og trykke Brystet
eller maaske ligge paa Maven paa Brædtet for at
naa langt nok ind paa Papiret. Endvidere opnaar
man lettere et ønskeligt Overblik over en næsten
lodret Flade end over en vandret, som paa et al-
mindeligt Tegnebrædt.
Parallelføringen kan være noget forskelligt
ordnet, f. Eks. som vist paa Fig. 1, og sker ved
Hjælp af Snore eller tynd, bøjelig Metaltraad, eller
Linealen kan være ophængt i Kobbertraade over
Fig. 1. Hovedlineal med Parallelføring samt tilhørende Detailler.
Snorskiver siddende paa samme Aksel oven over
Brædtet. Undertiden er denne Aksel sat i For-
bindelse med en Spiralfjeder, som kan trække
Linealen op, medens man altsaa maa føre Line-
alen ned med Haanden. Den sikreste Føring faas
dog nok, naar Kobbertraaden er erstattet med en
Kæde og Snorskiverne med tilsvarende Kæde-
skiver.
En Del af de fremkomne Tegneborde lider af
den Mangel, at Stabiliteten er bleven meget ringe,
fordi man har villet fremstille lette Borde og tillige
Borde med Stativer, der kunde Idappes sammen, og
fylde det mindst mulige, naar de ikke blev brugte,
ja endog komme ind under Begrebet »transpor-
tabelt« i videre Forstand.
Fig. 2 viser et mindre Tegnebord, 850x 1200
mm. Det er anbragt paa en Jærnfod, kan drejes
i vandret Plan med Søjlen, der vandrer i et Leje
i Foden, hvortil det kan fastspændes med en Klem-