Jordarbejde

Forfatter: L. F. Holmberg

År: 1887

Sider: 206

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 550 Forrige Næste
112 II. Fundering. større Vægt være mere udsat for at synke, og den indtrædende Synkning, der let bliver uensformig, vil kunne gjøre den megen Skade. Murværket kan faae Rifter og Ridser, der ville ophæve dets Sammenhæng og forringe dets Modstandsevne. En solid Bygning paa mindre fast Grund maa derfor som Kegel hvile paa et kunstigt Fundament. Den vil næppe uden dette besidde den Varighed, man efter dens Beskaffenhed er berettiget til at vente. Ved de kunstige Fundamenters Ordning gjor man Brug af forskj ellige Principer. De vigtigste ere de følgende tre. 72. Første Princip: At grave den øverste Jord bort og stille Bygningen paa Bunden af den saaledes dannede Grube, Bygge gru ben. Dette Princip svarer til sin Hensigt, ikke blot naar man ved Udgravningen blotter fast uforstyrrelig Klippe eller dog Lag af større Fasthed end de øverste, men ogsaa naar Jordens Fasthed i og for sig ikke er større i den større Dybde. Mod- standen imod Synkning beroer nemlig i de Tilfælde, hvor Jorden er tæt lejret og usammentrykkelig, baade paa Vejen, som Jorddelene maae tilbagelægge under Synkningen, og paa den Friktion, der maa overvindes under Bevægelsen. I Sand, hvor der altid er en kjendelig Friktion, maa man derfor vente, at Bæreevnen vil voxe med Kvadratet af Dybden, hvorimod den i Ler, hvor Friktionen betyder meget mindre, vil voxe mindre stærkt, men dog maaske med første Potents af Dybden. Hagen har anstillet Forsøg med Sand og Ler og fundet denne Formodning stadfæstet. Han benyttede ret afskaarne Cylindre af 3,5 og 5,4 Liniers Diameter, forsynede dem med en Skaal foroven, hvorpaa der kunde lægges Vægtlodder, stil- lede dem lodret paa det Sand og Ler, der skulde prøves, og maalte den til hver Belastning svarende Nedsynkningsdybde. Kaldes Belastningen p, Nedsynkningsdybden /i, kunde han sætte p eller p = c -j- dh. eftersom han havde med Sand eller Ler at gjore. a, b, c og d ere Konstanter, der afhænge af Jordens Beskaffenhed, Lej- ringsforhold og Fugtighedsmængde, og a og c udtrykke Over-