Jordarbejde

130 11. Fundering. (Telford) en stor Dynge Ler, som han udgravede af en Bakke i Nærheden. Denne Sluse ligger nemlig paa en Slikstrand. Lerdyngen fik Lov at henstaae J Aar og den var da sunket ca. 11 Fod. Ved Byggegrubens Udgravning tjente det tilbage- værende af Lerdyngen som Fangedæmninger, og det viste sig, at Slikken var forvandlet til Klæg, hvorpaa Slusen blev bygget, rigtignok med omvendt Hvælving imellem dens Mure. Ikkun under Slusehovederne blev der anvendt Pæleværk. 4 2. Fundering paa Slyngværk og Sandlag. 84. Et Slyngværk er en Tommerforbindelse, som bliver lagt paa en Byggegrubes Bund, og paa hvilken derefter Bygningen bliver opført. Det kan fordele Bygningens Vægt mere ligeligt over Grunden, end om denne umiddelbart bal- den, vel ogsaa overføre Tryk fra muligvis tilstedeværende mindre bæredygtige Steder i Grunden til de bæredygtige, og derhos, saafremt man giver det større Udstrækning end Byg- ningen, formindske Trykket paa hver Fladeenhed ved at Vægten bliver fordelt over en større Flade. Slyngværket egner sig altsaa til at bruges, hvor Grunden ikke er god. Men da dets Stivhed ikke let kan blive meget stor, og der let kan tænkes ^ensformighed i Tryk og Bæreevne, som det aldeles ikke kan hjælpe imod, hvor stivt det end maatte være, og da man ej- heller kan udvide den bærende Flade ret meget derved, saa ei- der mange Tilfælde, hvor man ikke kan yde Bygninger, der skulle opføres paa mindre god Grund, fornøden Sikkerhed ved Slyngværk. Et Slyngværk maa altid anbringes i en saadan Dybde, at det befinder sig helt under Grundvandets Overflade (73). I den nyere Tid blive Slyngværker ofte afløste af Beton- fundamenter. Man kan ikke alene let skaffe disse en større Stivhed, men inan kan ogsaa anbringe dem, hvor der er Van- skelighed forbunden med Tørlægningen, og derhos lide de ej- heller, hvis de skulle komine op over Grundvandet. Om Be- tonfundamenter vil der dog først senere blive gjort Rede. 85. De vigtigste Stykker i et Slyngværk ere nogle