Jordarbejde
Forfatter: L. F. Holmberg
År: 1887
Sider: 206
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
138
II. Fundering.
Beton, hvilke stampes. Fyldingen har vel ikke den Betydning
som ved Slyngværket, men tomme Rum vil man dog ikke lade
tilbage i Pæleværket. Tilsidst lægges og befæstes Plankerne.
92. Den i 90 angivne almindelige Konstruktion af Pæle-
værket er ofte bleven ændret og paa forskjellige Maader.
a) Som en mindre væsentlig Ændring kan nævnes, at
man undertiden har forsat Pælene i Rækkerne for hinanden
Fig-9 7.
Fig. 98.
(Fig. 97). Ankrene kunne da vel ikke
komme til overalt at ligge over Pæle, men
dette behøves ejheller, da de jo ikke skulle
understøttes umiddelbart af Pælene. Der
er den Fordel ved denne Ændring, at Af-
standen imellem Pælene, hvor den er mindst,
bliver noget forøget. Ramningen bliver da
noget lettere og Grunden noget mere ens-
formig komprimeret.
b) En anden mindre væsentlig Æn-
dring bestaaer deri, at man lader Ankrene
springe noget frem over Plankerne i Dæk-
ket, hvorhos maaske Ankrene gribe over
Hamrene med Kamme i Stedet for med
Skrammer. 1 Fig. 98 ses et med Kamme
forsynet Anker henkastet over Hamrene i
omvendt Stilling. Ankrenes Fremspring
maa selvfølgelig være afpasset efter Skifte-
gangen i Murværket. Ved denne Ændring
kan Pæleværket gjores skikket til at mod-
staae Forskydning i Retning af dets Hamre.
c) Til de væsentligere Ændringer hører
først, at man undertiden har lagt Hamrene
paatværs af Muren og Ankrene paalangs. Selvfølgelig maae
Pælene i Længderækkerne da staae tættere end ellers. Denne
Ændring har Betydning, hvor der skal bygges høje Pæleværker
paa dybt Vand. Der fyldes da ofte med Jord imellem Pælene,
og for at holde Fylden tilbage anbringes der enten Klædning
og Forsætning bag den yderste Pælerække eller denne erstattes
af en Spunsvæg. Saaledes bliver Pæleværket udsat for et
Jordtryk, som det kun kan blive skikket til at modstaae ved