Jordarbejde

146 II. Fundering. der kan næres Betænkelighed derved, fordi enten Fundamentet eller Bygningens Murværk vil lide derunder. Ved de Funde- ringsmethoder, vi hidtil have beskæftiget os med, vil man dog som Regel kunne finde en hensigtsmæssig Deling, hvorved Fundamentet intet vil lide, naar man af Hensyn til Tørlæg- ningen maatte ønske at benytte delvis Udgravning. Hvad der i 96 er sagt om Anvendelsen af en Sump gjælder selvfølgelig ogsaa her. 98. Byggegrunden er dækket af Vand. Der maa da, lige meget hvad det er for en Bygning, man har at gjøre med, bygges Fangedæmninger om Byggegruben, naar denne skal tørlægges. Med Hensyn til Størrelsen og Formen af det Areal, som Fangedæmninger skulle indeslutte, bemærkes følgende. Arealet maa altid være større end Byggegrubens Bund, allerede fordi Fangedæmningerne have stejle, i alt Fald ikke tilbagehældende Vægge ind imod Gruben. Det er heller ikke muligt senere at udvide Byggegruben, naar dette maatte øn- skes, fordi Fangedæmningerne ville være til Hinder derfor. Saa ofte der skal udgraves til større Dybde indenfor Fange- dæmningerne, maa der ogsaa være Plads baade til Skraanin- gerne og til et Banket ovenfor dem, det sidste da Dæmningerne i mange Bundarter ellers ikke sikkert ville kunne holde Vandet ude. Banketbreden afhænger af Grundens Beskaffenhed. Skulde der blive et større Areal for Fangedæmningerne at indeslutte, end man raader over, lader det sig ogsaa gjøre at foretage Udgravningen under Vand ved Opmudringsredskaber og opføre Fangedæmningerne, efter at der er udgravet, men da Skraa- ningerne saa falde udenfor Gruben, bliver der nodvendigvis et væsentlig større Udgravningsarbejde end for, og Fangedæm- ningerne, som skulle staae paa den større Dybde, faae jo og- saa derved en større Højde. Da Udgifterne til Fangedæmningernes Bygning alt iovrigt lige maae voxe med deres Længde, har man ved Bestemmelse af Arealets Form at se hen til, at Omkredsen bliver saa lille som mulig. Man følger derfor ikke Grundridset for Byg- ningen ganske nøje, navnlig ikke do tilbagespringende Partier og indadgaaende Vinkler. Man brækker iovrigt ogsaa ofte de udadgaaende Vinkler, især naar de ere spidse, men ogsaa ofte