Jordarbejde

160 II. Fundering. med en af de lavere liggende. — Endelig inaa ogsaa Vandet i Gruben opfanges i saa stor Højde som muligt. Naar Gruben ikke har samme Dybde overalt, og der bryder Vand frem paa de højt liggende Steder, bør man derfor saa vidt muligt op- fange dette, hvor det bryder frem, og ikke først lade det lobe ned paa de lave Steder. Undertiden bryder det meste Vand fra Grunden frem paa enkelte bestemte Steder, og man søger da at standse Frem- brudet. Dette lykkes bedst i leret Grund. Man rammer en Pæl eller stopper tørt Ler eller frisk Beton i Hullet. Imedens dette sker, maa Vandet være steget i Gruben; thi ellers vil Indstrømningen forhindre Stopningen. Bedre er det dog at tilvejebringe et Rør udenom Hullet, i hvilket Rør Vandet kan holdes tilbage. Kan dette Rør uden Skade i andre Henseender gjores saa højt som Kildens Stigehøjde, saa vil Vandtilstrøni- ningen kunne standse ganske. Men selv om man ikke kan gjøre det saa højt, men man maa holde Vandet deri sænket enten ved et Atiob eller ved Pumpning, bliver Vandtilstrom- ningen dog formindsket ved Koret. Det kan ogsaa være, at man kun kan bruge et vandret Bør til at optage det frembry- dende Vand. Vandmængden bliver da uforandret, men Vandet forulemper mindre. De omtalte Rør kunne være af Træ, Støbejern eller Murværk. 1 sidste Tilfælde fremstiller man dem ved Udsparing i Bygningens Murværk. Efter dettes Fuld- førelse inaae alle disse-Ror fyldes, og dertil kan almindelig Beton, Sandbeton eller blot Vandbygningsmørtel benyttes. Under Fyldingen maa Vandspejlet være steget i Gruben, for at ikke Strømmen i Røret skal vanskeliggøre Arbejdet. 107. Hvor Byggegrunden er af saadan Beskaffenhed, at man kan befrygte, at der ved Tørlægningen vil komme meget Vand fra den, har man undertiden dækket den med en Grund- fang ed æm ni ng. For nærværende Tid vil man i saadanne Tilfælde fundere paa Beton, men i forrige Aarhundrede og i Begyndelsen af indeværende, da man ikke var kjendt med Be- tonfundering, spillede Grundfangedæmninger en vis Rolle. Saa- ledes anvendte man i 1770 Grundfangedæmning ved Opførelsen af en Bro ved Moulins over A Hier floden. Flodlejet be- staaer af fint Sand indtil 50 Fods Dybde, og deri vilde en