Jordarbejde

Tilberedning af Beton. 163 Sandet gjor Mørtelen billigere, og, naar Mængden ikke er for stor, tillige bedre. Det fremhjælper Hærdningen og bi- drager til, at den hærdede Mørtel faaer større Haardhed. Blandingsforholdet af Kalk og Sand afhænger af Anven- delsen. Man faaer en god Morte! ved til 1 Maal læsket Kalk at sætte 2 til 3 Maal Sand. Æltningen maa udføres med Omhu, og Bestræbelserne maae være rettede paa, at hvert Sandskorn i den færdige Morte! kan til alle Sider blive indhyllet af Kalk. Dette op- naaes bedst paa følgende Maade. Efter at Bestanddelene til en vis Portion Morte! ere udmaalte, blander man dem fore- løbigt paa et Plankegulv med Skovl, (denne Blanding er lettest, naar man bruger Melkalk) og skovler derefter Massen sammen i en langstrakt Bunke. Denne behandles da fra Ende til anden • med Slagjern (Fig. 114), Fjg n4 maaske med to saadanne sam- * tidig, et fra hver Side. Naar Bunken er arbejdet igjennem, skovles Massen igjen sammen i Bunke, og den behandles paany med Slagjern. Dette gjentages flere Gange, altid under Tilsætning af det fornødneJVand. Af 18 Maal Stenkalk (47 Maal Melkalk) og 117 M^al Sand faaes 100 Maal god Mørtel. Kalkbrænderierne i Kjøbenhavns Omegn have i do senere Aar leveret færdig Luftbygningsmortel, som nu anvendes meget ved Byggearbejderne i og ved Kjobenhavn. Luftbygningsmørtelens Hærdning beroer paa, at Kalken optager Kulsyre af Luften og omdannes til kulsur Kalk. Kalkdej faaer vel i Luften en Hinde af kulsur Kalk paa Over- fladen, men denne hindrer Luftens Adgang til det indre. I den med Sand tilberedte Mørtel er Forholdet gunstigere. Men Hærdningens Fortsættelse er betinget af, at der er Fugtighed tilstede. Udtørringen, som man ved almindelige Huse ofte søger at fremskynde, kan vel ogsaa give Mørtelen en vis Fast- hed, men den modvirker Hærdningen. Som Exempel paa hvor langsomt Hærdningen foregaaer i tykke Mure skal anføres, at man ved Nedbrydningen af den gamle Prinsensbro i 1854 11*