Jordarbejde

Fundering paa Støbebeton. 185 bragte, tager denne sin Begyndelse under Benyttelse af de i 118 og 119 omtalte Redskaber. Der træffes ogsaa Foranstalt- ninger til at fjerne eller uskadeliggjøre Kalkslammen (120). Under Hærdningen plejer man at holde Betonen be- tynget med Bygningssten, Ballastjern e. a. dsl., hvorved man mener, at den skal blive tættere. Der vil være bedst Forslag i Betyngelsesmaterialet, naar det er over Vandet, og man har derfor nu og da bygget Stilladser som Kasser, der maaske kunne bringes ind svømmende, og som sænkede kunne bære Betyngelsesmaterialet over Vandet. Det gjælder ved Betyn- gelsen om at faae den iværksat saa hurtigt som muligt efter at Betonsænkningen er tilendebragt, samt om at Sænkningen ikke har taget saa lang Tid, at Hærdningen tildels er vidt fremskreden. Imedens Betonen henstaaer for at hærde, forbereder man sig paa at tørlægge Gruben, der rimeligvis i dette -Øjemed maa indesluttes af Fangedæmninger. Paa de Sider, hvor den slutter sig til højt Land, kan det maaske være nok at fylde imellem Skraaningerne og Indfatningerne med god Dæmnings- jord (se Fig. 122), men før dette kan ske, maae Indfatningerne fiildstændiggjøres ved Tilføjelsen af den manglende Klædning samt af en Afstivning eller Forankring, der kan gjøre Indfat- ningen skikket til at modstaae Jordens Tryk. Paa de Sider, hvor Gruben staaer i Forbindelse med en So, et Vandløb, Havnebassin e. dsl. behøves der sandsynligvis fuldstændigere Fangedæmninger (se 100 o. fig.). Tørlægningen udføres ved de sædvanlige Redskaber. b) Byggegrunden er dækket af Vand. I dette Til- fælde bliver Arbejdet for saa vidt forskjelligt fra Arbejdet i Tilfælde a som Udgravningen for Haanden bortfalder, og der behøves solide Fangedæmninger udenom Byggegruben til alle Sider. Paa de Sider, hvor Bygningen skal forsynes med Mure (ved Sluser de to lange Sider, ved Dokker de to lange og den ene korte Side) har man dannet Fangedæm- ningerne af Beton og ladet dem indgaae i Murene, løvrigt har man brugt Fangedæmninger som dem, der ere omtalte i 100 o. fig.