Jordarbejde

Fundering paa Støbebeton. 191 roligt og ikke meget saltholdigt. Ellers vilde man ikke kunne have brugt utætte Indfatninger. 1 Søvand bor man som oftest bestræbe sig for at faae Indfatningen saa tæt som muligt. ß) Betonmassen er lav. Der inaa da efter Beton- neringen tørlægges, for at det manglende Murværk under Vandet kan blive opført. Betonens i sig selv tilbageløbende Indfat- ning maa saa vidt muligt gjøre Tjeneste som Fangedæmning. Den maa da ikke være utæt. Er den Dybde, til hvilken Vandspejlet ved Tørlægningen skal sænkes, ikke synderlig stor, kan man anvende en af de Konstruktioner af tætte Indfatninger, som ere angivne under a, forudsat, at der inden Tørlægningen begynder fyldes Dæm- ningsjord udenom den (Fig. 130). Er Dyb- den større, kan der være Grund til at bruge fuldstændige Kassefangedæmnin- ger. Der anbringes da endnu en Indfatning Fig.130 udenfor Betonens, og fyldes Dæmnings- jord imellem de to Indfatninger. Men i den nyere Tid har man i saadanne Tilfælde nu og da gjort Brug af en Pladejerns Indfatning, bygget som Kasse uden Bund. Denne lader intet tilbage at onske med Hensyn til Tæthed, og dens Mangel paa Evne til at modstaae et stort Vandtryk kan man bode paa ved at gjore Brug af en solid indvendig Afstivning. En saa- dan Kasse har efter Paavirkningen 3 Zoner. Den nederste, der rækker saa højt op som Betonmassen, og den øverste, som begynder ved laveste Vandspejl, faae kun mindre Tryk at mod- staae, medens den mellemste, der rækker fra Betonens Over- flade til laveste Vandspejl, vil blive stærkere paavirket. Efter Trykkenes Størrelse blive Afstivningen og Pladetykkelsen bestemte. Til Samlingen benyttes Samlingsplader og Nitter. Men Kassezonerne blive forbundne med hinanden ved af paanit- tede Vinkeljern dannede Kraver og Skruebolte. Under An-