Jordarbejde

Fundering paa Sænkebrønde. 211 sænkes. Man har af Hensyn hertil ikke sjeldent forynget dem opad, saa at Væggene hælde 1 Fod tilbage paa 20 til 50 Fod. Murede Indfatninger, ved hvilke Modstandene ere større end ved de af Jern byggede, blive derfor pudsede udvendig. Ogsaa den nederste Rands Indretning har Betydning i denne Hen- seende. Murede Indfatninger, der altid bygges paa en Brønd- krans af Træ eller Jern, faae ikke sjeldent en noget aftagende Murtykkelse nedadtil. Fig. 139 viser en Trækrans, som bestaaer af tre Lag Planker, forbundne med hinanden ved Skrue- og Spidsbolte. Dens opadvendte Flade har den til Murtykkelsen forneden svarende Brede, men den nedadvendte Flade er gjort smallere ved Af- fasning paa indvendig Side. Undertiden Randen forneden med et paaspigret Vin- keljern. Figur 140 viser en Krans af Pladejern i Snit. Den bestaaer af en plan Del øverst, hvorpaa Murværket skal staae, og en dertil sig sluttende cylindrisk (prismatisk) Del ved den plane Dels ud- vendige Rand. De to Dele ere afstivede mod hinanden ved Konsoler og Forbindelserne iværksatte ved Vinkeljern og Nitter. For at forbinde Murværket med Brønd- kransen anbringes ofte lodrette Bolte eller Ankere, der igjennem Huller i Kransen og 4, 5 Fod eller mere op i værket. Støbejerns Brøndkranse have ofte forneden en dejerns Ring og Smedejerns Brøndkranse en Staalring. Ringe befæstes i Almindelighed ved Indfatningens udvendige Side. Ved næsten alle Brøndsænkninger har man lagt Mærke til, at der maa udgraves mere Jord af Brønden, end denne efter sit Tværsnit og sin Dybde virkelig indeholder, saasom 1‘ til 3 Gange saa meget, mest ved Brønde med plane Vægge. Dette hidrører vistnok fra, at Brøndkransen ved Udgravningen hist og her bliver frit svævende, saa at Jord bag Indfatningen kan skyde sig under Kransen ind i Brønden. Man har fore- slaaet, at armere Brøndkransen med segmentformige Stykker Fig.i39 har man styrket Fig.140 gaae Mur- Sme- Disse tf "I p. - : 1 ■ 11