Jordarbejde
Forfatter: L. F. Holmberg
År: 1887
Sider: 206
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
228
II. Fundering.
i Bundene. Hver Gang der blev ophængt en fyldt Spand til
Spandrækken i Røret med fyldte Spande, kunde man trække
dem et Stykke op og borttage den øverste, og hver Gang der
blev hængt en tom Spand til Spandrækken i Røret med
tomme Spande, kunde man trække dem et Stykke ned og
borttage den nedersté.
Efterhaanden som Cylindrene bleve sænkede til den for
dem bestemte Dybde, blev der fyldt Beton i dem, og efter at
de til en Pille hørende Cylindre alle vare sænkede og fyldte
med Beton, anbragtes der store hugne Sandsten paa Betonen.
Paa disse Sten kom en Støbejerns Platform til at hvile, og
paa den opførtes Pillens Murværk. Platformen laae noget over
Lavvande, og for at skjule Sandstenene og Cylindrene for-
synede man Platformen med nedhængende Rande, der række
noget ned under Vandspejlet.
144. I de Aar, som ere forløbne siden Koch esterbroen
byggedes, er der gjort mange Anvendelser af Fundering ved
Hjælp af fortættet Luft, især ved Opførelsen af Broer.
1 Begyndelsen lignede Sænkeskakterne for det meste
Ro ehe s ter broen s. De vare sammensatte af Støbejerns
Ringe og havde cirkulært Tværsnit. Diametren var vel nu og
da noget større, saasom 8 til 12 Fod, men ikke stor nok til
at der kunde opføres en Bropille paa en eneste Skakt. Sæd-
vanligvis benyttedes to. Skakterne vare saa høje, at de efter
Sænkningen kunde række op over Vandspejlet. De behøvede
dog ikke strax at have fuld Højde; thi man kunde efterhaanden
forøge Højden ved Tilføjelsen af nye Ringe.
Ved Sænkningen af disse Skakter gik man enten frem
som ved Rochesterbroen, og bevarede stadigt et Lufttryk i
Skakten af saadan Størrelse, at det kunde holde Vandet ude,
eller man anvendte Skylling, der lod sig fremstille ved nu og
da at udblæse (jfr. 140). I første Tilfælde synker Skakten
efterhaanden som der udgraves, og medens der udgraves, ved
den Belastning, der hviler paa den. I sidste Tilfælde synker
Skakten kun i den nærmeste Tid efter en Udblæsning, og
baade Skyllingen og Lufttrykkets Ophor bidrage til at den
synker, saa at Skakten ikke behøver at belastes saa meget
som for. Men under Udblæsningen maa Mandskabet i Skakten