Jordarbejde
Forfatter: L. F. Holmberg
År: 1887
Sider: 206
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Redskaberne til Pæles Ramning.
261
den med Eamkjæden ved et gaffelformigt af Løbet styret
.Mellemled ligesom Hagen i Fig. 183, men disse Dele ere for
Tydehgheds Skyld udeladte af Fig. 184. Saxen har ikke hin-
anden krydsende Grene som den almindelige Haandsax, og
Udlosningen bevirkes altsaa, naar de opadvendte med tunge
Hjul forsynede Grenender nærmes til hinanden. Dette sker
ved to Skraaplaner m og n, der sidde paa et Bræt MA7, som
ved en Bolt er befæstet paa Løbet i en passende Højde. Ved
Ranislagets Fald tvinge de tunge Hjul Saxens Kjæber sammen,,
men naar Saxen under sin Bevægelse nedad træffer Kamslagets
Krog, aabnes den af Krogen, og Hjulene sikre Indgribningen
ved deres Vægt. For at modvirke den Skjævhed i Saxens
Stilling, som Styringen paa Løbet kan give Anledning til, er
Saxens Bolt ofte forlænget noget fremefter, og der forsynet
med en Modvægt. Saxen kan ogsaa bruges ved Bukke med
Saxeløb, men Saxen sidder da imellem Styrestykkerne, og den
sidst omtalte Modvægt behøves derfor ikke. Skraaplanerne
sidde imellem to Brætter, ved Hjælp af
hvilke de ere befæstede paa Løbet i pas-
sende Højde (Fig. 185).
Hagen maa ligesom Saxen være tung
nok til at kunne sætte Kjæden i Bevæ-
gelse og gaae ned ved sin egen Vægt,
naar Indgribning skal bringes tilveje.
Spillet, som har Plads lige bag ..ved
Løbet, har selvfølgelig vandret Bom.
Denne maa være rigelig lang, fordi det
ikke vilde være heldigt om Kjæden skulde
behove at ligge i niere end et Lag Vin-
dinger paa den. Ved Bukke med Vride-
bomme, maa der ogsaa være Plads til
disse imellem Stativets Endestykker, og
der bliver da i Reglen en endnu længere
Bom. Spillet indrettes saaledes, at der
Fig.185
ikke behøves mere end fire Mand til Ramslagets Løftning, to
ved hvert af dets Sving. Naar Ramslaget ikke er af de tun-
geste, lader dette sig opnaae, uden at der anvendes Mellemaxe.
Tænker man sig nemlig, at hver Aland virker paa Svinget