Jordarbejde

Forfatter: L. F. Holmberg

År: 1887

Sider: 206

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 550 Forrige Næste
Træpæles foreløbige Tildannelse. 277 er Valget for saa vidt frit, ligesaa i Bygninger, hvor Træet altid vil befinde sig under Vand; thi under Vand staaer alt Træ sig godt. Man vælger da den billigste Træsort, og under vore Forhold vil det nu og da være Bøg. I Bygninger, hvor Træet tildels er i Vand, tildels i Luft, kan man ikke bruge Bog, fordi denne Træsort ikke kan modstaae Vejrligets Paa- virkninger, og af de andre Træsorter maa man da foretrække den, der lover stor Varighed paa det Sted, hvor Varigheden ordentligvis altid er mindst, nemlig paa Land i Jordskorpen, i Vand i Vandskorpen. Af de hos os kjendte Træsorter staaer Eg i denne Henseende øverst, men grovaaret, harpixholdig Fyr staaer ikke langt tilbage for Eg. Endnu maa tilføjes, at der ofte i Søvand lever Dyr, Pæleorme og Pælekrebs, som an- gribe .Træ og kunne i forholdsvis kort Tid odelægge det, naar de ere til Stede i stor Mængde. Det er da omtrent lige meget, hvilken Træsort man bruger. Kun en australisk Eg, Euca- lyptus, skal gaae fri for disse Dyrs Angreb. At alt Træ er udsat for at angribes af Raadenhed i tør Jord med organiske Levninger, kan ejheller lades uberørt. Pælenes Tværmaal beroe paa de virkende Kræfter. Pæle i Fundamenter, Broer o. s. v. blive ordentligvis kun paavirkede til Sammentrykning, Pæle i Bolværker, Fangedæmninger o. s. v. til Bøjning. Ved den første Paavirkning have som bekjendt begge Tværmaal samme Betydning, Bæreevnen er ligefrem pro- portional med Tværsnitsarealet, dog maa der ved Fastsættelsen af hvad Tværsnitsenheden kan modstaae tages Hensyn til Længden. Imedens Træ i korte Længder godt kan modstaae 800 11 pr. Tom., saa tor man kun byde Træ, hvis Længde er 24 eller 36 Gange Tykkelsen, Halvdelen eller Tredjedelen deraf. For at være sikker regner man ofte ikke Splinten med, da den hverken er saa stærk eller varig som Vedet. Ved den sidste Paavirkning have som bekjendt de to Tværmaal for- skjellig Betydning. Bæreevnen voxer nemlig som bekjendt med anden Potents af Tværmaalet i Kraftretningen, men kun med forste Potents af Tværmaalet vinkelret derpaa. Grænsepaa- virkningen pr. Tom. er saavel ved Strækning soin ved Sam- mentrykning 800 ft. AIaaske regnes ogsaa her Splinten fra. — Skulle Pæle hugges og afrettes, inaa der selvfølgelig altid