288
II. Fundering.
Væg danner man ofte en fast Lærer af to Stykker Tommer,
som befæstes saaledes, at de hver paa sin Side kunne støtte
Pælene. Om det behøves rammes der nogle Pæle, ved hvilke
de kunne befæstes. Man indstiller ofte flere Pæle ad Gangen.
Fig. 217 viser en saadan
Lærer. Væggen er en
Spunsvæg, nogle af dens
Pæle ere rammede, og
man er i Begreb med
at indstille de næste.
Efter Indstillingen fører
man en Bolt gjennem
Lærerens Tømmerstyk-
ker, og benytter den til
at afgive Understøtning-
for en Kilegang, hvorved
man kan holde Pælene
Fig.217
sammen, dog maa det
herved tilvejebragte Tryk
ikke være stærkere end
fornødent. De bevæge-
lige Lærere ere indret-
tede paa ganske lignende
Maade, men de ere dan-
nede af Planker og be-
fæstede paa en af Væg-
gens rammede Pæle
(Fig. 218). Figuren viser
den Kilegang, som ogsaa her anvendes for at holde Pælene
tilbørligt sammen.
Ved Spunspælene bidrager selvfølgelig ogsaa Spunsningen
til at styre dem under Rarnningen, men hvor megen Nytte,
den kan stifte, beroer baade paa om den enkelte Pæl har en
Nabopæl, der staaer fast nok til at kunne styre, og paa med
hvor stor en Længde, den griber ind i den. Det vil derfor
aldrig være rigtigt at ramme de samtidig indstillede Spuns-
pæle anderledes end 1 den Orden, hvori de staae, fra den ferste
til den sidste. Men rammer man hver Pæl færdig for sig, før