Jordarbejde

Forfatter: L. F. Holmberg

År: 1887

Sider: 206

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 550 Forrige Næste
296 II. Fundering. dingerne, men i Figuren er den øverste Plade aftagen, for at Udfyldingerne og Bakkerne kunne ses. — Naar Pælene skulle indgaae i en Bro, kan denne ofte selv afgive Stillads. Over- bygningen maa da opføres fagvis. efterhaanden som Aagene blive færdige. Den Pæl, der skal skrues ned, holdes i sin Stilling af en fra den færdige Del af Broen udgaaende Ud- lægger, og forsynes maaske med Spilkrone. Men Enderne af Bommene maae da være gaffeldannede, for at kunne optage et Tov. Dette gjøres fast med den ene Ende ved en af Bom- mene, føres nogle Gange rundt gjennem Gaflerne paa samtlige Bomme og derfra ind paa den færdige Del af Broen, hvor Arbejderne staae og trække i det. — Naar Pælen ikke er saa lang, at den kan paavirkes fra Stilladset, hvad altid vil være Tilfældet med de Pæle, der skulle benyttes til Boj efortøj ninger, maa man gjore Brug af en Negle, der sættes paa Pælens Hoved, og hvorigjennem der da kan virkes paa Pælen. I Faxe Havn skruede man de til saadant Brug forfærdigede, ca. 6 Fod lange støbte Pæle (Fig. 225) helt ned i Grunden fra et svøm- mende Stillads ved Hjælp af Nøgle. Denne bestod af et .Stykke Tommer, der forneden havde et med Beslag forsynet Udsnit, som kunde optage og fast- holdes udenom det Osken, som Pælenes øverste Ende var forsynet med. Bommene vare lier umid- delbart befæstede paa Nøglen. Ved Nedskruning af Underdelen af den i Fig. 223 viste Pæl, kan der maaske som Bomme benyttes Jernstænger, der fores ind igjennem Huller i Hylsteret foroven. 171. Endnu bemærkes, at Pæle ogsaa kunne bringes ned i Grunden ved Skylling, ligesom at de kunne graves ned. Skylling har ofte været anvendt ved Børpæle (140), og i nogle Tilfælde ved massive Pæle. Man har ved de mas- sive Pæle tilvejebi agt Skyllestroiunien ved Trykpumpe, og ledet den til Grunden under Pælens Spids eller Æg gjennem et Ror langs med en af dens Sider, og ved Spundspæle indsat Roret i Noten. Da en Pæl faaer Tilbøjelighed til at vandre til den Side, hvor Grunden paavirkes stærkest af Strømmen,