Jordarbejde
Forfatter: L. F. Holmberg
År: 1887
Sider: 206
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
296
II. Fundering.
dingerne, men i Figuren er den øverste Plade aftagen, for at
Udfyldingerne og Bakkerne kunne ses. — Naar Pælene skulle
indgaae i en Bro, kan denne ofte selv afgive Stillads. Over-
bygningen maa da opføres fagvis. efterhaanden som Aagene
blive færdige. Den Pæl, der skal skrues ned, holdes i sin
Stilling af en fra den færdige Del af Broen udgaaende Ud-
lægger, og forsynes maaske med Spilkrone. Men Enderne af
Bommene maae da være gaffeldannede, for at kunne optage et
Tov. Dette gjøres fast med den ene Ende ved en af Bom-
mene, føres nogle Gange rundt gjennem Gaflerne paa samtlige
Bomme og derfra ind paa den færdige Del af Broen, hvor
Arbejderne staae og trække i det. — Naar Pælen ikke er saa
lang, at den kan paavirkes fra Stilladset, hvad altid vil være
Tilfældet med de Pæle, der skulle benyttes til Boj efortøj ninger,
maa man gjore Brug af en Negle, der sættes paa
Pælens Hoved, og hvorigjennem der da kan virkes
paa Pælen. I Faxe Havn skruede man de til
saadant Brug forfærdigede, ca. 6 Fod lange støbte
Pæle (Fig. 225) helt ned i Grunden fra et svøm-
mende Stillads ved Hjælp af Nøgle. Denne bestod
af et .Stykke Tommer, der forneden havde et med
Beslag forsynet Udsnit, som kunde optage og fast-
holdes udenom det Osken, som Pælenes øverste
Ende var forsynet med. Bommene vare lier umid-
delbart befæstede paa Nøglen. Ved Nedskruning
af Underdelen af den i Fig. 223 viste Pæl, kan
der maaske som Bomme benyttes Jernstænger, der
fores ind igjennem Huller i Hylsteret foroven.
171. Endnu bemærkes, at Pæle ogsaa kunne
bringes ned i Grunden ved Skylling, ligesom at
de kunne graves ned.
Skylling har ofte været anvendt ved Børpæle (140), og
i nogle Tilfælde ved massive Pæle. Man har ved de mas-
sive Pæle tilvejebi agt Skyllestroiunien ved Trykpumpe, og
ledet den til Grunden under Pælens Spids eller Æg gjennem
et Ror langs med en af dens Sider, og ved Spundspæle indsat
Roret i Noten. Da en Pæl faaer Tilbøjelighed til at vandre
til den Side, hvor Grunden paavirkes stærkest af Strømmen,