Jordarbejde

304 11. Fundering. bringes dybere ind i Snittet. Figuren viser Slædens Konstruk- tion og de Stivere, der behøves for at sikre Opstanderens For- bindelse med Slæden. Med en vel bygget Cirkelsav kan der lige saa vel gjores plane og vandrette Snit som med en Slædesav med to Slæder, og den vil som Regel liave en lettere Gang end Slædesaven. Den har ogsaa det Fortrin for denne, at den er simplere, og at man har let ved at bevæge den ved Hjælp af et Lokomobil, om man vil ombytte Haandkraft med Maskinkraft, hvad under- tiden er sket. Men de cirkelformige Savblade, hvis Diameter ikke kan være mindre end 3 <t 4 Fod, ere dyre og kunne let beskadiges, og dette liar fort til, at man til Brug paa mindre Vanddybder har bygget Save med segmentformige Blade. 177. Cn- kelsegm en tsaven kan have et Stativ, der er indrettet som Cirkelsavens, men dens omdrejende Bevægelse maa her være frem- og tilbagegaaende. Fig,233 Fig.233 viser en let bygget hollandsk Cirkelsegmentsav. Stativet bestaaer kun af et lodret Stykke A og en Klods K, hvori det lodrette Stykke er tappet. Sav- bladet drejes frem og tilbage ved Hjælp af Svinget s og føres dybere ind i Snittet dels ved to Stager som t, der sættes skraat ned i Grunden gjennem øskner i Klod- sen, og dels ved Linen l. Til Klodsen er ogsaa føjet en Bøjle B, som omslutter den Pæl, der skal afskæres. Naar Bøjlen skal sættes ned over en Pæl, som ikke rækker op over Vandet, lader man sig vej- lede med Hensyn til, li vor Pælens Plads er, af en Bliktragt F, der forud sættes paa Pælens Hoved. 4 3. Optrækning af rammede Pæle. 178. Naar man afskærer eller kapper en rammet Pæl, beholder Grunden sin Fasthed uformindsket, men der bliver et Stykke af Pælen staaende i Grunden, og undertiden kan