Jordarbejde

324 11. Fundering. fast Grund. Ved Knippelsbro blev der udgravet til omtrent 8 Fods Dybde i Klokke, men Omfanget af dette Arbejde var ikke af væsentlig større Omfang, end om man havde brugt Sænkeskakt, fordi Gruben kunde staae med meget stejle Skraa- ninger (se Fig. 245). At man fyldte de uundgaaelige Spille- rum imellem Skraaningerne og Søjlerne med Beton, efterhaan- den som Søjlerne opførtes, skal ogsaa her anføres. Endnu bemærkes, at den Begrænsning af Dybden under Vandet, som bestaaer, hvor der bruges Sænkeskakt (146), ogsaa gjælder, livor der bruges Dykkerapparater. 4 5. Byggegrubers Tørlægning. 190. Det horer til de store Sjeldenheder, navnlig ved Vandbygningsarbejder, at man kan tørlægge en Byggegrube ved simpel Bortledning af det Vand, der samler sig i den. I Almindelighed maa Vandet først løftes, og det er navnlig Vand loft ningen, vi her skulle beskjæftige os med. Hvad der kan være at iagttage, for at formindske Loftehøjden saa vel som Vandmængden, er alt anført under Byggegrubens Til- vejebringelse (106). Hyppigt bruges Haandkraft ved Vandets Løftning. Dog forekommer det ikke sjeldent, at man ved store og dybe Byg- gegruber benytter Dampkraft, og i de fleste Tilfælde bliver denne da udviklet af Lokomobiler. Men til at bruge Heste- kraft er der i Byggegruber i Reglen ikke Plads, og Vinden er, om den end er billig, for ustadig en Kraft, til at man med Fordel kan gjore Brug af den. Vandløftningsredskabernes Valg beroer især paa Mængden af Vand, der skal loftes, og paa Loftehojden. Men Valget beroer ogsaa paa den Tid, hvori Redskaberne skulle bruges, og ved Byggegrubers Tørlægning er der det særegne, at Arbejdet kun varer en begrænset, ofte kort Tid. Medens det ved permanente Vandløftningsarbejder vil have sin store Betydning i økonomisk Henseende, at Redskaberne ere fuldkomne, om de end saa blive dyre, saa stiller det sig anderledes ved Bygge- grubers Torlægning, hvor man mangen Gang kan staae sig godt ved at anvende simple og billige Redskaber, selv om de