Jordarbejde

30 1- Vandløbsregulering og Kanalbygning. Steder af det samme Vandlob, og heller ikke den samme paa det samme Sted ved forskjellige Vandstande. Uen ringe Hastighed, som mange Vandløb have ved deres Udmunding i Havet, har ikke ene sin Grund i, at Faldet er ringe og Pro- filet stort, men ogsaa ofte i Havets Modtryk. Ved stigende Vandstand i Havet fremstaaer endog til Tider indadgaaende Bevægelse i Vandlobenes nederste Del. Af de Forandringer, som Faldene paa et Vandløb undergaae, naar en Flodbølge bevæger sig ned ad det, følge ogsaa Hastighedsforandringer. Disse kunne forklare, hvorfor Flodbølgen under sin Bevægelse ned ad Vandløbet rnaa faae en stedse mindre Højde og større Udstrækning i Vandløbets Længderetning, jo længere den rykker frem (jfr. 13). I det samme Tværprofil skifter Hastigheden fra Punkt til Punkt, og den naaer ikke til den samme Størrelse i alle Perpendikulærer. Naar man i alle Tværprofilerne søger den Perpendikulær, i hvilken Hastigheden er størst, betegner den ved et Punkt paa et Kaart over Vandløbet, og forbinder Punk- terne kontinuerligt med hinanden, faaer man den Linie, man har givet Navn af Strøm stregen (Th al weg). Den falder, navnlig ved Lavvande, nær sammen med Linien, hvor der er størst Dybde; ved Højvande skiller den sig sædvanligvis mere derfra, fordi Dybdeforholdene i Lejet faae mindre Indflydelse. Højdeforholdene af Terrænet udenfor Lejet gjore sig ogsaa da gjældende. Det almindelige er, at Strømstregen ved Højvande er meget mindre bugtet end ved Lavvande. Den overkrydser da ofte Linien med størst Dybde, og herpaa beroer det, at der i Serpentiner danner sig Udyb, hvor Konkaviteten skifter Retning (12). Paa de lige Strækninger ined symmetriske Tværprofiler ligger Strømstregen midtvejs, naar Strømmen ikke er serpentinerende (jfr. 12). I en Krumning ligger Strøm- stregen altid nærmest ved den konkave Bred, især ved Lav- vande. 1 Strømspaltninger maa Strømstregen dele sig i flere, og i Sammenstrømninger maae tiere Strømstrege samle sig til en. Størst Betydning har Strømstregen i den af Armene, der fører Hovedvandmassen. Man kan kalde den Armenes Hovedstrøm streg. 16. 1 Frostvejr danner der sig Is paa Vandløbene ligesom