Jordarbejde

Forfatter: L. F. Holmberg

År: 1887

Sider: 206

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 550 Forrige Næste
32 I. Vandløbsregulering og Kanalbygning. 4 2. De hydrometriske Arbejder. 17. Forud for Projekteringen af Reguleringsarbejder bliver der at foretage visse Forarbejder. Man kalder dem hydrometriske Arbejder og henregner til dem: a) Opmaaling af Vandløbet, b) Nivellement af samme, c) Dybdemaaling eller Pejling, d) Vandstandsmaaling og e) Hastighedsmaaling. Disse Forarbejder skulle nu omtales hver for sig. Da flere af dem ogsaa kunne finde Anvendelse ved andre Vandbygnings- arbejder, hvor Forholdene kunne være noget afvigende fra dem, vi her nærmest have for øje, og vi ikke senere agte at vende tilbage til dem, blive de for saa vidt omtalte her med lidt større Udførlighed, end Vandløbsreguleringen maaske kunde gjøre Fordring paa. 18. a) Opmaaling af Vand lobet har til Hensigt at faae fremstillet en Situationsplan eller et Kaart af Vandløbet med dets nærmeste Omgivelser. Da Aarsagerne til Vandløbets Uregelmæssigheder i Reglen maae soges højere oppe, og Virk- ningerne af Reguleringen ofte ville spores længere nede, maa Opmaalingen i Keglen strække sig over en større Del af Vandløbet end den, der skal reguleres. Breden af det Terræn, der opmaales, maa være saa stor, at alle de Gjenstande, der kunne være af Interesse for Reguleringen, kunne finde Plads paa Planen. Med selve Opmaalingsarbejdet behøve vi ikke her at be- skjæftige os, da Landmaaling er et særligt Lærefag ved Lære- anstalten. Her bemærkes blot, at det kan være rigtigt, hvor en stor Strækning af et Vandlob skal opmaales, at benytte Triangulation som Grundlag for en sig dertil sluttende Detail- maaling. Derimod skal her nærmere angives, hvad Kaartet skal indeholde. Først og fremmest skal det indeholde Vandløbet, som betegnes ved sine Bredder, d. e. de Linier, hvori Sidepartierne skæres af Vandspejlet (12). Da disse Linier ville forandre sig