Jordarbejde
Forfatter: L. F. Holmberg
År: 1887
Sider: 206
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
36
I. Vandløbsregulering og Kanalbygning.
har forandret sig under Arbejdet. Har Betingelsen ikke været
opfyldt, er det udførte Nivellement ubrugeligt.
Jo længere Tid, Arbejdet fordrer, desto større vil Chancen
være for, at det mislykkes. Derfor har man udskilt det egent-
lige Nivellement fra Vandspejlets Afmærkning.
Naar de fornødne Nivellementspæle ere satte, hvilke vi
ville tænke os række lidt over Vandspejlet, og der er Grund
til at formode, at Vandets Bevægelse er permanent (Aarstiden
gunstig, Vejret tort og uden Blæst), saa mærker man paa
dem alle Vandspejlets Stand. En samtidig Afmærkning ved dem
alle er vel ikke fornoden; thi Vandstandsforandringerne komme
som Regel fraoven og forplante sig nedad, og de behøve en
vis Tid, for at tilbagelægge en given Vej. Men man maa
under Afmærkningen bevæge sig i samme Retning som Vandet,
der maa være rask Befordring for den, som foretager Arbejdet,
og muligvis maa man fordele dette imellem flere, der arbejde
samtidigt. Har det nu ved Vandstandsmaalernes Iagttagelse
vist sig, at Vandets Bevægelse i Vandløbet virkelig har været
permanent, saa kan alt hvad der staaer tilbage at udføre, ske
efter Lejlighed. Dette gjælder saavel Nivellemente t over alle
Pælehovederne som Maalingen af disse Hoveders Højder over
Mærkerne. Selvfølgelig maa man have inddraget i Nivelle-
mentet de fornødne Fixpunkter, hvortil ogsaa Vandstands-
maalernes Nulpunkter maae henregnes. Det vil da være let at
beregne Vandspejlets Koter med Hensyn til den valgte vand-
rette Plan, og at indkonstruere Vandspejlet i Længdeprofilet
derefter. Dette afsættes ofte paa Kaartets Plan og da saa-
ledes, at Faldet gaaer i Retning fra venstre til højre ligesom
paa Kaartet. Sammenligningsplanen maa helst ligge i Højde
med eller et helt Antal Fod over eller under daglig Vande i
Havet eller Nulpunktet paa Strækningens nederste Vandstands-
maaler.
Har man at gjere med Vandløb, hvis Vand er stuvet ved
Stemmeværker, kommer det især an paa at kjende Vand-
standenes Maxima og Minima ved Værkerne. Disse kunne
selvfølgelig bestemmes ved Iagttagelse af Vandstandsmaalere,
der ere anbragte paa passende Steder ved dem. Kjender man
Maxima og Minima, og har man ved et Nivellement gjennem