Jordarbejde
Forfatter: L. F. Holmberg
År: 1887
Sider: 206
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Reguleringsopgaverne og deres Løsning.
57
man i Virkeligheden altid en Strømspaltning, idet Gjennem-
skæringen paa den ene Side og Hovedløbet imellem dens
øverste og nederste Ende paa den anden Side, danner den
spaltede Stroms to Arme. Af det om Strømspaltninger an-
førte vil fremgaae, at man ikke kan ønske, at bevare dem
begge, selv om det kunde lykkes. I dette Tilfælde er det selv-
følgelig altid det gamle Leje, man bestræber sig for at faae
kuperet.
I mange Tilfælde danne Vandløbene Grænseskjel imellem
forskjellige Lande, Kommuner eller Grundejendomme. Man
kan da være indskrænket med Hensyn til alle saadanne Regu-
leringsarbejder, hvorved Bredderne behøve at ændres i betyde-
lig Grad.
32. b) Befæstelsen af Bredderne og Sikringen af
det tilstødende Terræn, for saa vidt det er udsat for
Beskadigelse ved Højvande. Saa længe Strømstregen
ligger midtvejs i et Vandlob, og den er nogenlunde parallel
med dets Bredder, vil der i Reglen ikke være synderlig Fare
tor, at disse skulle blive forstyrrede. Saadanne Forhold træftes
hyppigt paa de lige, men ikke overflodigt brede Strækninger,
hvor Bredderne derfor ofte forblive ubefæstede. Men ellers
kan der nu og da være Fare for Bredderne. I Krumninger,
hvor Strømstregen ligger nærmere ved den konkave end ved
den konvexe Bred, er den konkave Bred udsat for Angreb, og
i Strømspaltninger og Sammenstrømninger, hvor Stromstregen
enten forgrener sig eller flere Strømstreger forene sig, kunne
Bredderne snart paa et, snart paa et andet Sted være udsatte
for Angreb. Men alle angrebne Bredder trænge ikke lige
meget til at befæstes. Baade kan Angrebet have forskjellig
Styrke, og Jordsmonnet, hvoraf Bredderne bestaae, være i
Besiddelse af forskjellig Modstandsevne. I sidstnævnte Hen-
seende bemærkes, at Sand giver lettere efter for Vandets An-
greb end Grus, at lerholdig Jord i Almindelighed staaer sig
bedre end begge de førstnævnte Jordarter, og at et af store
Sten og Klippe bestaaende Jordsmon har endnu starre Mod-
standsevne end den lerholdige Jord o. s. v. Det kommer
ogsaa an paa, hvor stor Betydning Breddernes fuldstændige
Bevaring maa tillægges. Danne Vandlobene Grænseskjel