Jordarbejde

Forfatter: L. F. Holmberg

År: 1887

Sider: 206

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 550 Forrige Næste
Reguleringsopgaverne og deres Løsning. 57 man i Virkeligheden altid en Strømspaltning, idet Gjennem- skæringen paa den ene Side og Hovedløbet imellem dens øverste og nederste Ende paa den anden Side, danner den spaltede Stroms to Arme. Af det om Strømspaltninger an- førte vil fremgaae, at man ikke kan ønske, at bevare dem begge, selv om det kunde lykkes. I dette Tilfælde er det selv- følgelig altid det gamle Leje, man bestræber sig for at faae kuperet. I mange Tilfælde danne Vandløbene Grænseskjel imellem forskjellige Lande, Kommuner eller Grundejendomme. Man kan da være indskrænket med Hensyn til alle saadanne Regu- leringsarbejder, hvorved Bredderne behøve at ændres i betyde- lig Grad. 32. b) Befæstelsen af Bredderne og Sikringen af det tilstødende Terræn, for saa vidt det er udsat for Beskadigelse ved Højvande. Saa længe Strømstregen ligger midtvejs i et Vandlob, og den er nogenlunde parallel med dets Bredder, vil der i Reglen ikke være synderlig Fare tor, at disse skulle blive forstyrrede. Saadanne Forhold træftes hyppigt paa de lige, men ikke overflodigt brede Strækninger, hvor Bredderne derfor ofte forblive ubefæstede. Men ellers kan der nu og da være Fare for Bredderne. I Krumninger, hvor Strømstregen ligger nærmere ved den konkave end ved den konvexe Bred, er den konkave Bred udsat for Angreb, og i Strømspaltninger og Sammenstrømninger, hvor Stromstregen enten forgrener sig eller flere Strømstreger forene sig, kunne Bredderne snart paa et, snart paa et andet Sted være udsatte for Angreb. Men alle angrebne Bredder trænge ikke lige meget til at befæstes. Baade kan Angrebet have forskjellig Styrke, og Jordsmonnet, hvoraf Bredderne bestaae, være i Besiddelse af forskjellig Modstandsevne. I sidstnævnte Hen- seende bemærkes, at Sand giver lettere efter for Vandets An- greb end Grus, at lerholdig Jord i Almindelighed staaer sig bedre end begge de førstnævnte Jordarter, og at et af store Sten og Klippe bestaaende Jordsmon har endnu starre Mod- standsevne end den lerholdige Jord o. s. v. Det kommer ogsaa an paa, hvor stor Betydning Breddernes fuldstændige Bevaring maa tillægges. Danne Vandlobene Grænseskjel