Jordarbejde

Keguleriugsopgaveme og deres Løsning. . 65 kan komme til at ligge bekvemt, nemlig nær ved det egent- lige Farvand. Men er den afsluttede Arm ikke fyldt, ere saadanne Parallel værker bekostelige at vedligeholde. Alle Parallelværker lide, baade naar de ere høje og lave, af at der let danner sig Grunde nedenfor dem, som Folge af at Profilet pludselig udvider sig, hvor de ende. For at hæve denne Ulempe, har man ofte forlænget Værkerne, men dette Middel kan selvfølgelig kun betragtes som et Palliativ. Saalænge et Parallelværk ikke rækker over Højvande, er Kronen stærkt angreben, har det faaet sin fulde Hojde, er den det ikke. Den indvendige Skraaning vil altid være mindre udsat end den udvendige, og er den afskaarne Arm fyldt, vil den være helt beskyttet. En Indbygning er en Dæmning af Sten, Grus eller Faskiner, der udgaaer fra en Bred og er ført ind i Vand- løbet tilnærmelsesvis retvinklet paa Strømstregen i det regu- lerede Lob. Værkets Længde afhænger af, hvor langt den nye Bred skal ligge fra den gamle, og dets Højde af Vandstands- forholdene. Ved Hovedet (Værkets yderste Ende) rækker Værket i Reglen | til 1 Fod over laveste Vandstand, og ved Roden (Værkets inderste Ende) rækker det til højeste Vandstands Niveau. Fra Hoved til Rod skal Hojden voxe jevnt, da Værket i saa Fald er mindst udsat for Angreb af det overstrømmende Vand. For at faae en Bred regelmæssigt uddannet ved Anvendelsen af Ind- bygninger, behoves der i Almindelighed et større Antal af dem. En enkelt Indbygning som AB (Fig. 10) vil, navnlig ved en konkav Bred, ikke kunne ud- danne den regelmæssigt. Naar Strømstregen for Indbygningen opføres er abde, vil den vel efter Opførelsen blive bojet ud ad paa en kort Strækning, men iøvrigt beholde sin Beliggenhed uforandret, altsaa t. Ex. falde som abede, og derved vil Bred- dens Regehnæssighed ikke blive befordret. Man maa i Reg- len anvende Indbygninger systemvis.’ Afstanden imellem de til samme System hørende kan ved mindre Vandløb være | af Nor- ii.