Jordarbejde

Reguleringsværkernes Konstruktion og Opførelse. 89 gaaer alt saa rask, som det bør gaae, besværliggjøres Arbejdet alligevel ikke af Vandet, og det nye Lag kan atter afgive Stillads for det følgende Lag. 49. Hvad ovenfor er anført om en Indbygnings Opførelse behøver endnu at suppleres med nogle Bemærkninger om det første og det sidste Lag, om Kronens Forhøjelse og Beklæd- ning samt om Bundens Befæstelse. Det første Lag maa dannes i en Udgravning i Land (se Fig. 36) saa lang, at Terrænet, hvor den ender, har samme Højde som det færdige Værk. Dette Lag bestaaer ligesom de andre af en forreste og en bageste Del, af hvilke den forreste ogsaa her dannes først, den bageste sidst. I den forreste er der dog sjeldent saa mange Rækker af Faskiner som ellers, og de ere derhos forskudte stærkere for hinanden. Imedens man lægger Faskinerne tilnær- j| i; ,lz melsesvis straaleformigt i denne Del af Laget, maa man lægge dem indbyrdes parallele i dets bageste Del. Bindefaskinerne kunne da anbringes som vist i Fig. 39. Det sidste Lag, som man selvfølgelig uden Skade kan betynge stærkere end de andre Lag, behøver en særlig Be- skyttelse. Uden en saadan vil Udfyldingsmaterialet nemlig hurtig fores bort af Strømmen, og Grenene ville da snart ogsaa gaae bort. Det bedste Beskyttelsesmiddel er Sten. En Stenkastning som i et Dækværk (se Fig. 15) vil svare til Hensigten, men der kan maaske spares Sten, naar man, til Støtte for Stenene, endnu medens Laget befinder sig over Vandet, anbringer nogle Fletværker over det paatværs, og begyn- der bag fra at belægge Laget med Sten imellem Fletværkerne. Det er sandsynligt, at det vil være sunket saa dybt, at Ar- bejdet paa denne AIaade maa standse, inden Belægningen har naaet den forreste Rand, men for Resten kan der bruges Ud- kastning med Tænger. Faaer det beskyttende Stenlag samme Tykkelse oppe og nede, bliver dets Anlæg 2. Men et større Anlæg er ikke til Skade. Kronens Forhøjelse behøves, for at Værket kan faae en voxende Hojde over Vandet fra Hovedet til Land (jfr. 36),