Jordarbejde

134 I. Vandløbsregulering og Kanalbygning. Ere Slusens Sider af Murværk, og dette hviler paa Tvær- bjælkerne, kan man meget godt betragte dem som ind- spændte ved Enderne. Sluser med Træbund funderes for det meste paa Pæleværk, kun undtagelsesvis, hvor Grunden er god’ paa Slyngværk. Slusebunde af Murværk søger man ofte at sikre ved at bygge dem som omvendte Hvælvinger, der have deres Veder- lag i Murene. Ved denne Ordning forøger man ogsaa disses Stabilitet. Kun i Portkamrene, hvor Bunden maa være plan af Hensyn til Portenes Bevægelse, passer Hvælvformen mindre godt, men paa alle andre Steder af Slusen er den anvendelig. Naar Bunden baade er fast og vandfri, kan Murværket an- bringes umiddelbart paa Byggegrubens Bund. Er Grunden fast, men tillige vandrig, funderes for det meste paa Beton, maaske anvendes der ogsaa Fangedæmninger af samme Materiale, hvilke man da lader indgaae i Sidemurene (se «Fun- dering»). Ellers funderes i Reglen paa Pæleværk. Hvor der anvendes omvendt Hvælving i Bunden, danner man sædvanlig- vis et Underlag for Hvælvingen af almindeligt Murværk eller Beton, hvis Overflade formes efter denne. Dette Underlas' anbringes selvfølgelig før Hvælvingen bygges, og det hviler efter Omstændighederne enten umiddelbart paa Byggegrubens Bund, paa Betonlaget eller paa Pæleværkets Dæk. En Sluse- bunds egen Vægt virker altid imod Opdriften, men det er kun, hvor der er Murværk i den, at Vægten bliver saa stor, at den kan faae Betydning ved Bundens Konstruktion. En Sluses Sider faae at modstaae Trykket af den bag dem værende Fyld med Belastning. Ved Jordtrykkets Be- regning maa Hensyn tages til hvilke Vandstande, der kunne forekomme i Slusen og i Fylden bag Siderne. Trykket bliver störst, naar Vandet i Slusen er saa lavt som muligt, og Vandet i Fylden har sin Iwjeste Stand. I Hovederne ud- sættes ogsaa Siderne for et Tryk af de aabne Porte, virkende i samme Retning som Jordtrykket. Naar Stemmeporte ere lukkede og udsatte for Vandtryk, paavirke de Siderne i den modsatte Retning. Men disse kun nu og da virkende Tryk kunne selvfølgelig ikke regnes Siderne tilgode, idet man skal gjore dem skikkede til at modstaae de ovenfor omtalte Tryk,