Jordarbejde
Forfatter: L. F. Holmberg
År: 1887
Sider: 206
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
148 !• Vandløbsregulering og Kanalbygning.
Omløb ved at benytte Støbejerns Ror, der indlægges i Fylden
bag ved Siderne eller under Bunden.
Som Lukker har der mest været anvendt Stigbord og
Klapper. Imod Stigbordene kan der indvendes, at de gaae
noget tungt, og derfor manøvreres temmelig langsomt, men de
kunne bringes til at slutte godt. Klapperne kunne gaae
lettere, men de slutte mindre godt. En ret god Tilslutning
af en Klap kan opnaaes, naar man gjor den drejelig om en
lodret Axe, der staaer lidt udenfor Midten, saa at den deler
Klappen i en større og en mindre Fløj. Naar den skal være
lukket, trykkes den af Overtrykket paa den store Fløj imod
Bandene af den Ramme, hvori den er anbragt. Ved Aabnin-
gen maa dette Overtryk modvirkes, og man faaer derhos ogsaa
Overskuddet af Vandets Stødvirkning paa Fløjene og Tap-
friktionen at modarbejde. I den nyere Tid har man i Om-
løbene benyttet Cylinderventiler, der i sig forene Fordelen af
at kunne manøvreres let og at slutte godt.
81. Kammerslusernes Porte bygges .enten af Træ eller
Jern, og da navnlig Smedejern. 1 Slutningen af forrige og
Begyndelsen af dette Aarhundrede har man bygget Porte af
Støbejern, men dette Materiale er paa Grund af sin Skjorlied
ikke ret skikket dertil. I mindre Sluser anvendes mest Træ-
porte, i de storre af og til Smedejerns Porte. I Vand,
hvor der lever Pæleorme og Pælekrebs, foretrækkes altid Jern-
porte. Imod disse Dyrs Angreb er det nemlig vanskeligt belt
at beskytte Træporte. Men dette Tilfælde ligger fjernere for
os her at betragte.
Sluseportene maae konstrueres saaledes, at de i lukket
Tilstand, d. e. naar de slutte sig til Tærsklen og linde Under-
støtning ved begge de lodrette Bande (enkelte Porte i Vende-
nichen og den Karm, som findes ved den modsatte Side lige
over for Vendenichen, Stemmeporte i Vendenicherne og de
Rande, hvormed de berøre hinanden) ere i Stand til at
modstaae hele det Vandtryk, for hvilket de da kunne blive
udsatte. Dette Tryk er som bekjendt Nul over Overvandet;
det voxer med Dybden fra Over- til Undervandets Spejl og
bliver uforandret under det sidste, hvorfor man ved Styrke-
beregningen tænker sig Portene delte i vandrette Belter.